Kategoriarkiv: cykler

Forberedelse af gård til materialer til altanprojekt

Som du kan læse i orientering om altanprojektet bliver vores gård en del af byggepladsen. I den forbindelse er der behov for skabe plads til byggemateriale mm. ved at vi alle rydder lidt op i gården.

Derfor bedes alle om at flytte cykler, barnevogne, legetøj mm væk fra muren senest lørdag den 5. august. Cykler mm. kan anbringes i cykelstativerne. Er der ikke plads i cykelstativerne, skal de stilles helt over til naboejendommen eller i stativerne ud på gaden. Der er trængsel i cykelstativerne, derfor kan cykler der ikke bruges ofte med fordel stilles i kælderen. Din systemnøgle giver dig adgang til kælderen via nedgang fra nr. 47

Lørdag den 5. august kl. 11 mødes vi for at fjerne havemøbler og krukker og fjerne planter fra de 4 fire sten-kummer mellem 43 og 47, der fjernes i forbindelse med altanprojektet. Kummerne mellem 47 og Stefansgade 31 bliver.

Cykler der endnu ikke er fjernet langs muren eller ved affaldsområdet vil også blive flyttet til cykelstativerne eller over til naboejendommen, afhængig af hvor der er plads.

Vi tager meget gerne imod din hjælp – jo flere vi er des hurtigere går det. Vi ses lørdag den 5. august kl. 11.

Tak for deltagelsen i vores fælles arbejdsdag

Lyskæder kommer op, så den mørke tid er lidt hyggeligere
Lyskæder kommer op, så den mørke tid er lidt hyggeligere

Tak til alle de der deltog i vores fælles arbejdsdag i søndags. Mange hænder gør at arbejdet kan udføres på kortere tid – dejligt effektivt.

I forbindelse med arbejdsdagen havde vi en tiltrængt oprydning blandt cyklerne i gården: alle cykler der stadig var mærket med rød tape blev flyttet ned til kælderen under Julius Bloms Gade 45. Savner du en cykel, kan du sende besked til bestyrelsen, så vi kan åbne for adgang til kælderen.

Cykeloprydning

CykeloprydningI forbindelse med vores kommende fælles arbejdsdag den 6. november, er det også tid til at rydde op i vores cykler i gården. I dag er alle cykler i gården blevet mærket med rød tape omkring styret.

Har du en cykel du ikke forventer at bruge ret meget hen over vinteren, kan du med fordel stille den ned i kælderen. Alle beboere i Bjerringhus har adgang til kælderen via nedgangen fra gården i nr. 47, dvs, samme opgang du benytter for at besøge vores værksted.

Cykler der stadig har rød elektrikertape på styret bliver samlet sammen søndag den 6. november 2016 med henblik på at blive fjernet af politiet. Husk derfor at fjerne tapen på din cykel inden da.

Næste fælles arbejdsdag 6. november

EfterårEfteråret er her og med det er det tid til en fælles indsats for at få gården klar til vinteren. Derfor mødes vi til en fælles arbejdsdag søndag den 6. november fra kl. 11, og forventer at være færdige kl. 14.

Planen for dagen er at sætte havemøblerne i kælderen, oprydning blandt cykler, rengøring af ventilationsmotor på loftet, generel oprydning på fællesarealerne og ophængning af lyskæder i gården, så den mørke tid er lidt hyggeligere..

Husk at du altid finder en opdateret version af foreningens kalenderpå vores hjemmeside.

Næste fælles arbejdsdag lørdag den 30. april

Fælles arbejdsdag 2014-04-12 12.53.12Vi glæder os alle over det spirrende foråret, og med foråret er det også tid for vores fælles arbejdsdag.

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 30. april – vi mødes i gården kl. 11 og forventer at være færdige med dagens arbejde ca. kl. 15. Planen for dagen er at klargøre gårdens møbler og generel oprydning i gården og fælles-områder på vores loft/kælder og trapper.

Husk at du altid finder en opdateret version af foreningens kalender på vores hjemmeside.

Næste fælles arbejdsdag den 18. oktober

EfterårMed efteråret på trapperne er det tid til en fælles indsats for at få gården klar til vinteren. Derfor mødes vi til en fælles arbejdsdag søndag den 18. oktober fra kl. 11, og forventer at være færdige kl. 14.

Planen for dagen er at sætte havemøblerne i kælderen, oprydning blandt cykler og generel oprydning på fællesarealerne.

Husk at du altid finder en opdateret version af foreningens kalender på vores hjemmeside.

Tid til cykeloprydning

Fælles arbejdsdag cykelmærkning 2014-04-12 12.09.45I forbindelse med vores kommende fælles arbejdsdag den 11. april, er det også tid til at rydde op i vores cykler i gården. Derfor bliver alle cykler i løbet af weekenden mærket med hvide tape omkring styret.

Cykler der stadig har hvid elektrikertape på styret bliver samlet sammen lørdag den 11. april 2015 med henblik på at blive fjernet af politiet. Husk derfor at fjerne tapen på din cykel inden da.

Invitation til næste fælles arbejdsdag

EfterårI henhold til vedtægterne har vi fornøjelsen af at indkalde til fælles arbejdsdag – i vedtægterne også kaldet pligtarbejde. Næste fælles arbejdsdag bliver søndag den 26. oktober 2014 kl. 10 – ca. 14.

Fokus vil primært være at gøre gården klar til vinteren og oprydning blandt vores cykler mm. Sæt allerede nu et stor kryds i kalenderen og reserver dagen til fælles arbejde og hygge.

Cykeloprydning

Fælles arbejdsdag cykelmærkning 2014-04-12 12.09.59I forbindelse med vores fælles arbejdsdag, er alle cykler i gården blevet mærket på styret med hvid elektrikertape.

Fælles arbejdsdag cykelmærkning 2014-04-12 12.09.45Cykler der stadig har hvid elektrikertape på styret bliver samlet sammen

tirsdag den 13. maj 2014

med henblik på at blive fjernet af politiet. Husk derfor at fjerne tapen på din cykel inden da.