AB Bjerringhus’ rødmurede hjørneejendom fra 1910 ligger lige midt i Nørrebros livlige Stefansgadekvarter – hvor Julius Bloms Gade møder Stefansgade, og hvor Stefansgade passerer Nørrebroparken.
Foreningen ejer og driver Julius Bloms Gade 43, 45, 47 og 49 samt Stefansgade 31. Den er stiftet i 1983, og siden da er der sket en del. Inden for en radius af 200 meter har vi i dag to vinbarer, en vinylpladebutik, en hundefrisør, to ølbarer, et glimrende pizzeria, en blomster- og legetøjsbutik, en isbar og en delikatessebiks – blandt andet.
Engang hed foreningen “Andelsboligforeningen Julius Bloms Gade 43-49/Stefansgade 31″ (eller noget i den retning – navnet var så langt, at vi har glemt det).
Æren for det nuværende og noget mere mundrette navn tilfalder foreningens formand gennem mange år, Jytte Bjerring Nielsen. Hun var kendt for sin grundige omsorg for bygningen – og så kunne man jo lige så godt opkalde den efter hende.
Jytte bor til sin død i foråret 2011, og sammen med sin mand Alfred drev hun i øvrigt gennem mange år en tobaksforretning i stueetagen på Stefansgade 31, hvor foreningens nuværende formand som 12-årig indgik sit første ansættelsesforhold, nemlig som flaskedreng og frikvarterssliksælger.
Foreningens beliggenhed kan du se på kortet nedenfor eller på http://findvej.dk/JuliusBlomsGade47
