Infomøde om udskiftning af banebelysningen på boldbanen

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen inviterer til infomøde om den kommende udskiftning af banebelysningen på kunstgræsbanen i Nørrebroparken.

Det er tirsdag d. 21. april kl. 17.00 i Husumgade 44. Invitationen kan hentes her.

I dag består banebelysningen på kunstgræsbanen ved Nørrebroparken af to lysmaster, der er placeret diagonalt. Nu bliver der i stedet sat fire nye master op i samme højde som de eksisterende. De nye master er med den nyeste LED-belysning og lysstyring, der gør det muligt at lyset kun er tændt når banen bruges. Med den nye LED-belysning og de fire master, kan man sikre mindst mulig spildlys til omgivelserne samt en bedre og mere jævn belysning af boldbanen.

Det er Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen der kommer og fortæller om processen. Nørrebro United lægger hus til og Lokaludvalget hjælper til med at få inviteret alle nabo-boligforeningerne.