Værd at vide om røgalarmerne på bagtrapperne

Som tidligere nævnt har vi fået installeret serieforbundne røgalarmer på vores bagtrapper i forbindelse med vores projekt brandsikring.

Sådan virker de nye røgalarmer

De nye røgalarmer på bagtrapperne er opgangsvist serieforbundne. Det vil sige, at alle røgalarmer i en opgang aktiveres, hvis én røgalarm går i gang. Der er placeret en røgalarm på hver etage, så man er sikker på at kunne høre røgalarmerne i tilfælde af en brand. Der er ligeledes placeret røgalarmer på lofter.

Undgå fejlalarmer

Der kan være flere årsager til fejlalarmer, derfor bør man undgå følgende:

  • At støve i nærheden af røgalarmerne f.eks. ved savning, slibning ol.
  • At lukke mados ud på opgangen
  • At lukke vanddamp ud f.eks. i forbindelse med tøjvask.
  • At ryge i nærheden af røgalarmerne.

Hvad gør man ved en fejlalarm?

Det er sjældent at der forekommer en fejlalarm, men det kan naturligvis ske.

Hvis man ved en fejltagelse kommer til at aktiverer en røgalarm i opgangen, trykker man kort, med f.eks. et kosteskaft på den store knap midt på røgalarmen. Dette får røgalarmen til at holde pause i ca. 10 minutter, så man har denne tid til at lufte ud og fjerne årsagen til, at røgalarmen er gået i gang.

Hvordan slukker man helt for røgalarmerne?

Hvis man har behov for at slukke helt for en eller flere røgalarmer, så trækker man den langs loftet til den slipper magnetbeslaget. Herefter klikker man bagstykket af ved at dreje det lidt mod uret. Så slukker man på on/off knappe bag på røgalarmen. Røgalarmerne husker hvilken gruppe de er koblet sammen med, når man tænder dem igen.

Ovenstående vejledning findes også som pdf fil her

Reklamer Nej Tak

Du kan styre hvad der kommer i din postkasse.

Du kan vælge kun at fravælge tilbudsaviser, så du stadig får lokalaviser, aftenskolekataloger og lignende eller du kan vælge helt at sige NejTak og undgå begge dele. Det er også her du kan tilvælge igen at modtage tilbudsaviser og/eller lokalaviser.

Gå til fk.dk/reklamer-nej-tak/ og tilmeld dig den løsning der passer til jeres behov.