Kategoriarkiv: Brandsikring

Brandslukkere opsat og døre til kælder

Brandslukkere på fortrapperne er sat op mellem 1. og 2. salI forbindelse med vores projekt brandsikring er der nu opsat brandslukkere (vand/9L) og brandtæpper på for og bagtrapper. på fortrapperne i hver opgang er de sat op mellem 1. og 2. sal. På bagtrapperne findes de øverst på trapperne lige før adgangen til lofterne.

I samme ombæring har dørene til vores kælder fået monteret dørpumper og låsene er omkodet, så beboere i samme opgang kan låse kælderdøren i egen opgang op. Undtagelsen er kælderdøren fra JBG 47, der giver adgang til vores byttecentral og værksted. Den dør kan låses op af alle andelshavere. Vi skal bede jer om at lade dørene forblive lukkede af hensyn til brandsikkerheden.

Brandsikring i Bjerringhus

Som tidligere informeret havde vi i foråret et brandgennemsyn af vores ejendom, som resulterede i en omfattende rapport med ting der skal udbedres.

Det skal du selv gøre

En stor del af rapportens kritik gik på forholdene på især vores bagtrapper, såsom manglende eller åbne døre til vaskerum, opbevaring af skrald, sko, tomme flasker eller generel opbevaring på trapper og repos.

Det er vigtigt at hver andelshaver selv sørger for at der er ryddet på trapperne foran egen dør. Har du brug for at sætte dørene på igen ind til dit vaskrum, kan vi hjælpes ad med det på vores kommende arbejdsdag søndag den 16. november.

Det er vigtigt at understrege at dette skal være en permanent sikring, ikke blot en halvårlig oprydning. Det er et spørgsmål om liv eller død i tilfælde af brand i vores ejendom. Statistikker viser at overlevelseschancer er dobblet så store ved fornuftig brandsikring.

Bestyrelsen er startet på at udbedre øvrige kritikpukterne fra rapporten der kræver håndværkere og indkøb af materiel.

Udsendt via ProBo

Fælles arbejdsdag efterår 2025

Vi har brug for dig - fælles arbejdsdagTraditionen tro har vi fornøjelsen af at invitere alle til vores kommende fælles arbejdsdag søndag den 16. november 2025 fra kl. 11- ca. 15.

Benytter du facebook, kan du tilmelde dig eventen her.

På arbejdsdagen er planen blandt andet at:

Brandsikring

  • Dørpumper monteres på kælderdøre (4 stk)
  • Opsætning af brandslukkere på fortrapper og bagtrapper
  • Oprydning i kælder omkring døre fra bagtrappen, så dørene kan lukkes (brandregulativ)
  • Lukning af ventilationshuller på kælderdøre (JBG 45 + evt. flere)
  • Gennemgang af røgalarmer på bagtrappen
  • Gennemgang og afstøvning af røgalarmer på fortrapper

Gården

  • Skift af lyskilder og batteri i port lyssensor.
  • Smøre alle låse på hoveddøre mod gård- og gadesiden
  • Få havemøblerne skilt ad og sat væk for vinteren
  • Generel oprydning i gård og fejning
  • Klip af buske i gård og ved hoveddøren mod gadesiden
  • Beskæring af stokroser i plantekummer i gården
  • Fjerne træer/buske der gror op ad husmuren
  • Aftørring af affaldsbeholdere
  • Feje ydermure rene for spindelvæv i port og ved cykler og affaldsområde.
  • Tøm askebægre ved cykelskur
  • Opskæring af træaffald (afhentning af haveaffald)

Kælder

  • Oprydning på vores fælles værksted
  • Oprydning i byttecentral – ikke afhentede ting skal køres til genbrugsstation

(Dette indlæg opdateres med flere opgaver løbende)

Vores fælles arbejdsdag giver dig også mulighed for at få en god sludder med din nabo. Husk at du altid finder en opdateret version af foreningens kalender på vores hjemmeside. Vi glæder os til at se mange til endnu en fælles arbejdsdag.

Hvor brandsikker er du?

Hvor brandsikker er du? Photo by AleksandarDickov fra Getty ImagesI forbindelse med at vi snart får brandeftersyn i vores ejendom, vil vi gerne sætte fokus på hvad vi hver især kan gøre i tilfælde af brand.

Beredskabsforbundet har udarbejdet et e-læringsmodul der kan gøre dig klogere på brand og hvad du skal gøre i forskellige tilfælde. De har også en quiz hvor du og resten af familien kan teste jeres viden. Du finder begge dele her: E-læring – Kriseparat Brand

Vi opfordrer alle til at bruge en lille halv time på at blive klogere på brand – og især hvordan vi undgår dem og agerer hvis uheldet er ude.

Brandeftersyn i ejendommen

Ejendommen vil i slutningen af marts blive gennemgået af Københavns Brandteknik med henblik på at konstatere eventuelle brandsikringsmangler.

I denne forbindelse skal alle trappeafsatser være ryddet, idet der i henhold til de brandtekniske regler intet må opbevares på trappeafsatserne. Diverse affald, dåser m.m. i vindueskarme skal ligeledes fjernes, samt alle døre indtil vaskerum være påsat og lukket helt.

Ligeledes udsendt til alle andelshavere via ProBo