Kategoriarkiv: cykler

Tak for god indsats – Arbejdsdag 2013

Lørdag den 4. maj skinnede solen ned på os og det viste sig at være en skøn dag til vores fælles arbejdsdag. Efter at have brugt nogle minutter på den ekstraordinære generalforsamling, gik arbejdet i gang.

Resultaterne er i den grad til at få øje på, men ud over de åbenlyse forbedringer efter oprydningen i gården, blomsterne og cykelstativerne, klargøring af møblerne, er det også vigtigt at nævne oprydningen i både kælder og loft, der gør en væsentlig forskel indendøre.

Vi har nu også røgalarmer på alle bagtrapper, og kroge ved hoveddørene, så de kan holdes åbne når du skal igennem med fx. en barnevogn eller mange pakker.

I forbindelse med gård- og cykeloprydningen er alle cykler flyttet i cykelstativerne. De cykler der stadig havde rød tape på styret, er flyttet i kælderen under nr. 47, hvor de venter på at blive fjernet. Nåede du ikke at fjerne den røde tape fra din cykel, kan du finde den i kælderen, eller kontakte bestyrelsen hvis du ikke har adgang til kælderen.

Tak til alle fremmødte for en god og effektiv arbejdsdag – sikke et smukt resultat! 🙂

Arbejdsdag 2013 og cykeloprydning

Datoen for næste arbejdsdag i andelsboligforeningen er fundet og vi glæder os til en dag sammen med naboer lørdag den 4. maj 2013 kl. 10.00 – ca. 14.00 – sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen.

I løbet af dagen er der forskellige opgaver der skal løses. Bl.a. skal gården, bedene, gårdmøblerne og grill gøres sommerklare, vi har lidt oprydning på lofterne og i kælderen, og småopgaver som opsætning af røgalarmer på alle bagtrapper.

I forbindelse med arbejdsdagen gennemfører vi igen en cykeloprydning i gården. Alle cykler i gården og i stativerne ved opgangene i Julius Bloms Gade er i dag blevet mærket med rød elektrikertape. De cykler der fortsat har det røde tape på sig lørdag den 4. maj bliver samlet sammen med henblik på at blive fjernet af politiet.

Vi slutter vores arbejdsdag sædvanen tro med velfortjent mad, drikke og hygge i godt selskab.

Cykeloprydning 2012

Vores cykelstativer er meget populære og vi har masser af cykler i gården. Mange af dem ser ud til ikke at blive brugt, og derfor igangsætter vi cykeloprydningen igen. I dag søndag den 26. februar bliver alle cykler derfor markeret med rødt tape omkring styret eller baghjulet.

I forbindelse med vores arbejdsdag 2012, bliver alle cykler der stadig har tape på sig den 21. april, fjernet.

Arbejdsdag 2012

Vi har fundet datoen for næste arbejdsdag i andelsforeningen – valget er faldet på lørdag den 21. april kl. 10.00 – ca. 14.00. Sæt et stort kryds i kalenderen allerede nu, så vi kan gentage succesen fra sidste år. Traditionen tro afslutter vi arbejdsdagen med velfortjent mad, drikke og hygge i godt selskab.

Opgaverne der skal løses er blandt andet forårsklargøring af gårdmøblerne, generel oprydning på loftet, optælling af punkterede ruder og gøre plads i cykelstativerne.

Cykeloprydning – sidste del

Vi igangsatte en cykeloprydning i januar, og den er nu endelig ved at blive afsluttet, da politiet har meldt at de kommer og afhenter dem i morgen onsdag den 12. oktober 2011.

En god håndfuld bestyrelsesmedlemmer og hjælpere har fået dagens motion ved at slæbe alle cykler op fra kælderen og ud på fortovet ved siden af portindgangen på Julius Bloms Gade – Tak for hjælpen!

Hvis alt går efter planen, er cyklerne afhentet i morgen.

 

Automatisk portåbner

I disse dage er vores port ved at blive udstyret med en ny funktion, nemlig automatisk åbning – udvendig ved brug af nøgle, og indvendig ved udtryk i passagen fra gården. Det skulle gerne lette din adgang til gården, med cyklen i den ene hånd og indkøbene i den anden.

Det bliver de samme nøgler der skal benyttes i låsen, både for beboere, men også for renovationsfolkene. I tilfælde af strømsvigt, vil porten kunne stadig åbnes manuelt. Vi forventer at arbejdet er færdigt i denne uge, og personligt glæder jeg mig allerede en del.

Cykeloprydning

Jon og Patricia har her til formiddag fjernet alle cykler i vores gård, det fortsat var markeret med rød tape, som tidligere annonceret. I alt fjernede vi 31 cykler, hvilket har givet lidt luft i cykelstativerne.

De fjernede cykler er i øjeblikket opmagasineret under kælderen i Julius Bloms gade, og derfra vil de blive afhentet af politiet, sammen med de 31 cykler fra tidligere oprydninger. Opdager du pludseligt at du savner din cykel, kan du altså stadig nå at få den igen – kontakt bestyrelsen per mail hurtigst muligt.