Kategoriarkiv: Gården

Fælles arbejdsdag efterår 2021

Vi har fornøjelsen af at invitere alle til vores kommende fælles arbejdsdag søndag den 14. november 2021 fra kl. 11- ca. 14.

Benytter du facebook, kan du tilmelde dig eventen her.

På arbejdsdagen er planen blandt andet at:

  • Få havemøblerne skilt ad og sat væk for vinteren.
  • Generel oprydning i gård og fejning
  • Klip af buske i gård og ved hoveddøren mod gadesiden
  • Tjek af mærkning på loftrum og opsætning af skilte
  • Opsætning af lyskæder i gården
  • Skifte lyskilder de steder der mangler
  • Smøre alle låse på hoveddøre mod gård- og gadesiden
  • Oprydning på vores fælles værksted
    (Opdateres)

Vores fælles arbejdsdag giver dig også mulighed for at få en god sludder med din nabo. Husk at du altid finder en opdateret version af foreningens kalender på vores hjemmeside. Vi glæder os til at se mange til endnu en fælles arbejdsdag.

Nyt græs og fjernelse af lille bassin

Som besluttet på vores generalforsamling, får vi fjernet det lille græs-bassin tættest på Stefansgade 31, som bliver til flisebelægning i stedet. I samme ombæring får vi lagt nyt rullegræs på det store græsområde.

Arbejdet begynder onsdag den 7. juli 2021 og forventes at tage 4 hverdage. I den forbindelse bliver havemøblerne fjernet fra græsplænen.

Vigtigt: rullegræsset skal behandles meget nænsomt i mindst et par uger efter det er lagt. Det skal vandes hver morgen og aften (med mindre det regner) og helst ikke betrædes. Derfor henstiller vi til at brug af gården sker udenfor græsområderne frem til udgangen af juli måned.

Nyt græs juli 2021Opdatering: Så er græsset blevet lagt i dag den 12. juli 2021 og vi er blevet klogere på vedligehold af det. Vi ved nu at det skal vandes morgen og aften. Samt midt på dagen hvis det er rigtig varmt. Ovenstående tekst er tilrettet.

Tak for hjælpen til vores fælles arbejdsdag

Tak til alle fremmødte til vores fælles arbejdsdag i lørdags – vi var effektive og det var en fornøjelse at mærke fællesskabet, arbejdsiveren og ikke mindst, det var skønt at se og tale med alle.

Her er lidt billeder fra dagen:

Havemøblerne er oppe og nu klar til sommeren
Nabohygge og pizza (tak til Stefanos) efter det hårde arbejde
Affald fjernet fra fællesarealerne
Nabohygge og noget af legetøjet er klar til brug
Omrokering i affaldsområdet
Oprydning blandt cykler og klippede buske
Også vores værksted blev ordnet
Værkstedet er klar til brug igen

 

Cykeloprydning forår 2021

I forbindelse med den forestående fælles arbejdsdag lørdag den 8. maj, er alle cykler/barnevogne i gården blevet mærket med rød tape omkring styr/håndtag.

Cykler og barnevogne der fortsat har rød tape på styret/håndtaget vil blive sat i kælderen på arbejdsdagen, med henblik på at blive smidt ud. Sørg derfor for at fjerne tapen fra din cykel inden arbejdsdagen.

Ved samme lejlighed en opfordring til jer der har løse hjul, tomme låse mm. sat fast på diverse cykelskur. Husk at fjerne dem inden arbejdsdagen, og vær venlig ikke at parkere din cykel i et bed. Tak, og vi ses til arbejdsdagen 8. maj.

Hit med juletræet

Vanen tro har vi bestilt afhentning af juletræer, og vi har modtaget en bekræftelse om at det vil ske fredag den 8. januar 2021.

Vil vil bede dig om at fjerne alt julepynt fra træet og sørge for at skære det i mindre stykker, hvis dit træ er over en meter. Du kan stille træet i nærheden af affaldsområdet, så det ikke blokerer for tømning af de øvrige affaldsbeholdere.

Tak til deltagerne på arbejdsdagen – og efterlysning af cykelejer

En stor tak skal lyde til de fremmødte på vores fælles arbejdsdag i dag. I fællesskab fik vi styr på en hel masse og det er tydeligt at se at gården har fået en tiltrængt opfriskning.

I forbindelse med cykeloprydningen har vi forsøgt at stille alle ladcykler langs de nye terrasser, så der er plads til så mange cykler som muligt i cykelstativerne.

Er din cykel væk? Hvis du ikke har fjernet det røde tape på styret, er cyklen kommet i kælderen med henblik på at blive smidt ud. Kontakt bestyrelsen hvis du skal have adgang til kælderen under JBG 45.

Vi efterlyser samtidig ejeren til denne ladcykel som har stået i bedet låst til espalieret meget længe. Vil du venligst flytte din cykel så den ikke står i bedet, tak

 

Fælles arbejdsdag efterår 2020

Vi afholder normalt fælles arbejdsdage to gange årligt – forår og efterår. 2020 er på mange måder et usædvanligt år og pga covid-19 blev forårets arbejdsdag ikke afholdt.

Det kan ses på vores fællesområder, så vi glæder os til at afholde vores næste fælles arbejdsdag lørdag den 17. oktober 2020 fra kl. 12:00 – og forventer at være færdige ca. 15:00, afhængig af hvor mange og hvor hurtige vi er.

Benytter du dig af facebook, kan du tilmelde dig eventen her.

Planen for dagen er bl.a.:

  • Gården skal fejes, buske skal klippes, efterladt storskrald skal væk.
  • Oprydning blandt cykler i gården. I forbindelse med oprydning blandt cyklerne vil alle cykler i gården vil blive mærket lørdag den 26. september. De der fortsat har mærke på styret på arbejdsdagen skal i kælderen med henblik på at blive smidt ud.
  • Generel oprydning på fællesarealerne, herunder også på loft, trapper og kælder. Husk at for- og bagtrapper, samt arealerne på loft udenfor loftrum ikke er til opbevaring.
  • Oprydning og fejning i fælles værksted
  • Opsætning af lys-kæder i gården og skift af pærer der mangler lys i.
  • Havemøbler, krukker og grill mm. skal i kælder.

Vores fælles arbejdsdag giver dig også mulighed for at få en god sludder med din nabo over et glas og en bid pizza hvis vejret tillader det.

Husk at du altid finder en opdateret version af foreningens kalender på vores hjemmeside. Vi glæder os til at se mange til endnu en fælles arbejdsdag.

Opdateret 29/9-2020:

17/10 2020 Fælles arbejdsdag – bestyrelses svarer på spørgsmål

Har nogle af de fremmødte andelshavere fra A/B Bjerringhus på arbejdsdagen spørgsmål til det fremsendte materiale for generalforsamlingen, kan disse stilles til bestyrelsen inden vi begynder på selve arbejdsdagen. Eventuelle spørgsmål vil blive ført til referat og være en del af det samlede referat der sendes til alle efter generalforsamlingen.

Afhentning af juletræer

onsdag den 22. januar 2020 bliver juletræerne afhentet af Københavns dagrenovation. Skulle du stadig have dit juletræ stående er her en opfordring til at stille det ned i gården til affaldsområdet.

Har du allerede stillet dit juletræ ned, vil vi minde dig om at juletræer over 120 cm høje skal saves over, og naturligvis skal træerne være fri for pynt og juletræsfod. Så er dit tidligere juletræ højere end 120 cm, hermed en opfordring til at at låne en sav på vores fælles værksted og skære træet over inden onsdag. Tak

Fælles arbejdsdag efterår 2019

Vi vil gerne invitere til en fælles arbejdsdag lørdag d. 2 november kl. 12-15.

På arbejdsdagen er planen blandt andet at:

Få havemøblerne skilt ad og sat væk for vinteren.
Generel oprydning i gård og fejning
Bortskaffelse af miljøfarligt affald fra kælderen
Cykler fra tidligere års oprydninger skal bæres op fra kælder og ud på gaden for afhentning.

Vi glæder os til at se jer d. 2 november, hvor vi starter med den ekstraordinære generalforsamling for A/B Bjerringhus (indkaldelse sendt per mail 10. oktober), og vi vil slutte arbejdsdagen af med pizza! Du finder også arbejdsdagen som event på facebook.