Kategoriarkiv: Gården

Hit med juletræet

Hvis du ikke allerede er kommet af med dit juletræ, så er det nu at det skal stilles ned i gården. Stil det i hjørnet ved dagsrenovationen senest søndag den 18. januar – bestyrelsen sørger for at de bliver hentet.

Efter den dato kan du aflevere dit juletræ til nærmeste genbrugsplads.

Invitation til næste fælles arbejdsdag

EfterårI henhold til vedtægterne har vi fornøjelsen af at indkalde til fælles arbejdsdag – i vedtægterne også kaldet pligtarbejde. Næste fælles arbejdsdag bliver søndag den 26. oktober 2014 kl. 10 – ca. 14.

Fokus vil primært være at gøre gården klar til vinteren og oprydning blandt vores cykler mm. Sæt allerede nu et stor kryds i kalenderen og reserver dagen til fælles arbejde og hygge.

Cykeloprydning

Fælles arbejdsdag cykelmærkning 2014-04-12 12.09.59I forbindelse med vores fælles arbejdsdag, er alle cykler i gården blevet mærket på styret med hvid elektrikertape.

Fælles arbejdsdag cykelmærkning 2014-04-12 12.09.45Cykler der stadig har hvid elektrikertape på styret bliver samlet sammen

tirsdag den 13. maj 2014

med henblik på at blive fjernet af politiet. Husk derfor at fjerne tapen på din cykel inden da.

Fælles arbejdsdag den 12. april

Fælles Arbejdsdag 2013-05-04 11.32.03I henhold til vedtægterne har vi fornøjelsen af at indkalde til fælles arbejdsdag – i vedtægterne også kaldet pligtarbejde. Datoen for næste arbejdsdag i andelsboligforeningen er fundet og vi glæder os til en dag sammen med naboer lørdag den 12. april 2013 kl. 10.00 – ca. 14.00 – sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen.
I løbet af dagen er der forskellige opgaver der skal løses. Bl.a. skal gården, bedene, gårdmøblerne og grill gøres sommerklare, vi har lidt oprydning på lofterne og i kælderen, og småopgaver som opsætning af røgalarmer på alle fortrapper. Vi gør opmærksom på at der i henhold til brandreglementerne ikke må stå ting på trappeafsatserne. I forbindelse med arbejdsdagen vil alle trappeopgange blive besigtiget. Derfor skal den enkelte andelshaver sørge for at disse forhold er bragt i orden inden arbejdsdagen.
I forbindelse med arbejdsdagen gennemfører vi igen en cykeloprydning i gården. Alle cykler i gården og i stativerne ved opgangene i Julius Bloms Gade bliver mærket med (rød – var udsolgt) hvid elektrikertape på arbejdsdagen. De cykler der fortsat har det hvide tape på sig tirsdag den 13. maj bliver samlet sammen med henblik på at blive fjernet af politiet.
Vi slutter vores arbejdsdag sædvanen tro med velfortjent mad, drikke og hygge i godt selskab.

Skadedyrsbekæmpelse

Vi har modtaget besked om, at der er fundet to døde mellemstore rotteunger i vores gård – tak for anmeldelsen!

Allerede et par dage efter var Københavns Skadedyrsbekæmpelse forbi gården og tjekkede efter tegn fra rotter – dog uden at finde nogen. For en sikkerheds skyld, er der alligevel blevet opsat en rottefælde ved cykelstativerne.

Vi kan berolige alle med, at rottefælden er ikke farlig for børn, da de ikke kan komme til giften.

Skulle du observere rotter i gården, så giv os gerne en melding.

Tak for god indsats – Arbejdsdag 2013

Lørdag den 4. maj skinnede solen ned på os og det viste sig at være en skøn dag til vores fælles arbejdsdag. Efter at have brugt nogle minutter på den ekstraordinære generalforsamling, gik arbejdet i gang.

Resultaterne er i den grad til at få øje på, men ud over de åbenlyse forbedringer efter oprydningen i gården, blomsterne og cykelstativerne, klargøring af møblerne, er det også vigtigt at nævne oprydningen i både kælder og loft, der gør en væsentlig forskel indendøre.

Vi har nu også røgalarmer på alle bagtrapper, og kroge ved hoveddørene, så de kan holdes åbne når du skal igennem med fx. en barnevogn eller mange pakker.

I forbindelse med gård- og cykeloprydningen er alle cykler flyttet i cykelstativerne. De cykler der stadig havde rød tape på styret, er flyttet i kælderen under nr. 47, hvor de venter på at blive fjernet. Nåede du ikke at fjerne den røde tape fra din cykel, kan du finde den i kælderen, eller kontakte bestyrelsen hvis du ikke har adgang til kælderen.

Tak til alle fremmødte for en god og effektiv arbejdsdag – sikke et smukt resultat! 🙂