Kategoriarkiv: Information

Tak for deltagelsen i vores fælles arbejdsdag

Lyskæder kommer op, så den mørke tid er lidt hyggeligere
Lyskæder kommer op, så den mørke tid er lidt hyggeligere

Tak til alle de der deltog i vores fælles arbejdsdag i søndags. Mange hænder gør at arbejdet kan udføres på kortere tid – dejligt effektivt.

I forbindelse med arbejdsdagen havde vi en tiltrængt oprydning blandt cyklerne i gården: alle cykler der stadig var mærket med rød tape blev flyttet ned til kælderen under Julius Bloms Gade 45. Savner du en cykel, kan du sende besked til bestyrelsen, så vi kan åbne for adgang til kælderen.

Cykeloprydning

CykeloprydningI forbindelse med vores kommende fælles arbejdsdag den 6. november, er det også tid til at rydde op i vores cykler i gården. I dag er alle cykler i gården blevet mærket med rød tape omkring styret.

Har du en cykel du ikke forventer at bruge ret meget hen over vinteren, kan du med fordel stille den ned i kælderen. Alle beboere i Bjerringhus har adgang til kælderen via nedgangen fra gården i nr. 47, dvs, samme opgang du benytter for at besøge vores værksted.

Cykler der stadig har rød elektrikertape på styret bliver samlet sammen søndag den 6. november 2016 med henblik på at blive fjernet af politiet. Husk derfor at fjerne tapen på din cykel inden da.

Tid til varmetjek 2016

Det er blevet koldere og inden vi ser os om får vi brug for varmen fra radiatorerne for alvor. Det er meget almindeligt at radiatorerne lige skal have en hjælpende hånd, inden de varmer, derfor er det vigtigt at du udlufter radiatorerne og løsner stiften i termostaten.

Udluftningsnøgler på række
Udluftningsnøgler

Skulle du savne en udluftningsnøgle, finder du én i værkstedet, på én af hylderne i reolen.

Vi har lavet et par videoer om hvordan du udlufter dine raditatorerne og hvordan du løsner stiften i termostaten.

Skulle du stadig opleve problemer med varme i radiatorerne hører vi gerne fra dig per mail inden 26. oktober, så vi kan have en samlet bestilling til vores VVS’er. Du må gerne beskrive hvilke radiatorer der er problemer med.

Stigning af boligafgift ifm altanprojekt

InformationSom tidligere varslet er vi nu klar med en stigning i boligafgiften i forbindelse med altanprojektet. Stigningen opkræves første gang med huslejen den 1. oktober med tilbagevirkende kraft fra 1. august, dvs. første opkrævning dækker 3 måneder.

Beløbet bliver opkrævet som et tillæg til boligafgiften med teksten “ALTAN” og her finder du en oversigt over stigning i boligafgift per lejlighed (pdf).

Opdatering på altanprojektet

InformationTak for alles deltagelse i forbindelse med opmåling til altaner den 27. juni.

Efter modtagelse af byggetilladelse fra Københavns Kommune, skal der fremsendes en konstruktions-tilladelse til Teknisk Forvaltning. Denne tilladelse er fremsendt den 8. juni og de havde en forventet ekspeditionstid på ca. 6 uger.

Grundet generel usikkerhed om fastgørelse af altaner på 4. sal, er sagsbehandlingen stoppet hos kommunen og man afventer en afgørelse fra Teknologisk Institut. Det vides ikke hvornår tilbagemeldingen fra Teknologisk Institut kommer og vi ved derfor ikke noget om hvornår vores altanprojekt videreføres. Der er ingen tvivl om at vores altaner bliver til noget og denne forsinkelse er alene en sikring af at 4. sals altaner bliver korrekt monteret på ejendommene. Det må forventes at tidsplanen rykkes yderligere, og vi opdaterer den når vi kender nøjagtig omfang.

Da foreningen efter modtagelse af byggetilladelse har rente-sikret og fået udbetalt finansieringen er vi allerede på nuværende tidspunkt nødsaget til at opkræve den varslede stigning på boligafgiften. Stigningen vil være gældende fra 1. juli og vil blive opkrævet hurtigst muligt. Vil vil her på hjemmesiden snarest oplyse stigningen i boligafgiften for de enkelte lejligheder.

Siden med altanprojektet er opdateret med ovenstående 16. august.