Kategoriarkiv: Vejledning

Varme indendørs

Det er blevet koldere udenfor og dermed tid til at tænde for varmen indendøre. Efter en sommer hvor radiatorerne har stået ubrugte, kan der være brug for lidt ekstra hjælp til at få gang i radiatoren.

Vi genudsender derfor vores små hjælpevideoer til hvordan du kan løsne stiften i termostaten og udlufte din radiator.

Brugte juletræer

Vi håber at alle har haft en skøn jul. Januar er lige om hjørnet og hermed lidt tips til hvordan du skal skille dig af med årets juletræ.

Københavns affaldsservice henter juletræerne i januar måned, når de henter vores køkkenaffald. For dig betyder det at dit juletræ skal stilles ved dagsrenovationsbeholderne (tæt på porten – ikke storskraldsrummet i midten af gården). Er dit juletræ over 1,20 meter, skal du save det over.

Vi ønsker alle et fantastisk 2012 – Godt Nytår!

Kan du holde varmen?

EfterårDer er ingen vej udenom – efteråret er over os og dermed skal der gang i radiatorerne, så vi kan holde varmen indendørs.

Hvis du oplever problemer med varmen, kan det skyldes at stiften i termostaten har sat sig fast, eller at din radiator skal luftes ud. Vi har heldigvis råd til begge dele, og genudsender vores to gør-det-selv videoer om emnerne.

Sådan løsner du stiften i termostaten
Sådan lufter du din radiator

Automatisk portåbner er nu klar til brug

Jeg har netop talt med elektrikkeren, der lige har afsluttet opgaven. For at åbne porten skal du derfor fremover benytte din nøgle i låsen i murværket. Den øverste lås er til renovationsfolkene, og den nederste er til os.

Efter du drejer nøglen vil porten blive lukket lidt mere til for at frigive låsen, og indenfor et par sekunder vil porten åbne sig. Det samme sker når du åbner porten indvendig ved at trykke på udtrykket i højre side.

Porten lukker automatisk igen efter 15 sekunder (3 minutter for R98s nøgle), hvis der ikke står noget eller nogen foran følerne. Har du brug for at holde porten åben i længere tid for at bære ting forbi, kan du derfor sætte noget foran føleren. Krogen og klodsen er fjernet, da portåbnerens mekanisme ikke kan holde til at blive holdt åben på den måde.

Skulle vi komme ud for strømsvigt, kan porten åbnes via de gamle låse i porten. Der vil skulle bruges lidt kræfter.

Hvornår har du sidst luftet din radiator?

Vi fortsætter vores lille selv-hjælps videoer med en lille vejledning til hvordan du selv kan udlufte din radiator. Hvis du oplever at din radiator laver klukkende lyde, er det et tegn på at der er luft i den, og for at det varme vand bedre kan komme rundt, skal den udluftes. Luft stiger til vejrs, så det er typisk i radiatorerne øverst oppe, at der virkelig kan samle sig luft.

For at udlufte din radiator skal du bruge en udluftningsnøgle der passer til radiatoren og et stykke køkkenrulle. Har du ikke din udluftningsnøgle mere, kan du finde en i reolen i værkstedet under JBG 47.

SÅDAN GØR DU:

Sørg for først at løsne splitten.  Læs/se her hvordan.

Åben helt for radiatoren så det varme vand har gennegang.

Udluftningsnøglen sættes i metalskruen i modsatte side af termostaten. Hold køkkenrullen op imod, for når al luften er ude, vil der komme vand ud af radiatoren. Snavset vand. Drej nøglen forsigtigt mod uret, luk luften ud, og luk til når der også kommer vand ud. Din radiator er nu udluftet. Nedenfor ser du en video med fremgansmåden.

Lad radiatoren være helt skruet op og lad den stå en halv times tid.  Herefter skulle man gerne kunne mærke den samme temperatur i toppen af radiatoren, som man kan mærke på den stigestreng som føder radiatoren. Hvis temperaturen føles ens på radiator og stigestreng (lodret rør), så er der gennemgang i radiatorventilen.

Når man har gjort det, så luk helt ned for radiatoren. Efter en halv time skulle radiatoren gerne være kold i toppen. Hvis den er det, så lukker termostaten som den skal.

Problemer med varmen?

Hvis du kun har lidt eller slet ingen varme i dine radiatorer, kan årsagen være at stiften i radiatorens termostat her sat sig fast. Det er der heldigvis råd for hvordan du let kan løse.

Alle termostater i vores andelsforening er af den slags der let kan tages af med et vrid. Når termostathuset er væk, vil en lille stift komme til syne. Den skal kunne trykkes ind og selv springe ud når der ikke er tryk på. Hvis den sidder fast, kan du løsne den ved at “massere” den ved at trykke ind og ud indtil den slipper let. Derefter kan termostathuset klikkes på igen, og varmen skulle gerne komme i din radiator.

Vi har lavet en lille video der demonstrerer hvordan du gør.

Er dette ikke nok, kan du udlufte din radiator.