Sommeren er her – skru op for termostaterne

Sku OP for termostaten hen over sommerenVi vil gerne bede alle andelshavere om at skrue op for deres termostater på alle radiatorer, så de står helt åbne sommeren igennem.

Årsagen til dette er at stiften der sidder i termostaterne har det med at sætte sig fast, når termostaten er lukket i en længere periode.  At åbne helt op for termostaten bør afhjælpe problemerne, og sikre at varmen kommer rund i alle rør, så snart det er fyringssæson igen, med mindre behov for udluftning til følge.

Information om affald

Opdatering sakset fra http://www.kk.dk/affald

Oprens efter arbejdsnedlæggelse

Skraldemændene arbejder stadigvæk på at få renset helt op efter arbejdsnedlæggelsen. Alle planlagte tømmedatoer gælder igen.

Sidst opdateret 04-05-2015

Skraldemændene har fortsat nedlagt arbejdet, og der bliver derfor ikke indsamlet husholdningsaffald i København. Nedenstående information er sakset fra http://www.kk.dk/affald

Arbejdsnedlæggelse fortsætter (24.04.2015)

Skraldemændene har fortsat nedlagt arbejdet, og der bliver derfor ikke indsamlet husholdningsaffald i København.

Arbejdsnedlæggelsen skyldes uenighed i forhandlingerne mellem de skraldemænd, der i dag er ansat hos M. Larsen Vognmandsfirma, og deres kommende arbejdsgiver City Renovation, som den 1. maj overtager kontrakterne på Østerbro og Nørrebro fra M. Larsen. Københavns Kommune er ikke part i striden og har ikke ret til at blande sig, så længe renovatøren opfylder sine forpligtelser over for kommunen.

Evt. ekstra affald skal i plastsække og stilles ved beholderen. Husk at lukke sækkene. Skraldemændene tager alt affald med så snart de kører igen. Affaldsbeholdere som er kørt frem til tømning, skal køres tilbage på plads.

Storskrald, der er stillet frem på offentlig fortov skal enten sættes tilbage på matriklen eller afleveres på en af genbrugsstationerne på Borgervænget, Bispeengen, Kulbanevej, Vasbygade eller Vermlandsgade. Der modtages ikke dagrenovation på genbrugsstationerne.

Vi har desværre ikke nogen information om, hvornår arbejdet genoptages, men så snart det sker, vil der komme yderligere informationer og instruktioner her.

Tid til cykeloprydning

Fælles arbejdsdag cykelmærkning 2014-04-12 12.09.45I forbindelse med vores kommende fælles arbejdsdag den 11. april, er det også tid til at rydde op i vores cykler i gården. Derfor bliver alle cykler i løbet af weekenden mærket med hvide tape omkring styret.

Cykler der stadig har hvid elektrikertape på styret bliver samlet sammen lørdag den 11. april 2015 med henblik på at blive fjernet af politiet. Husk derfor at fjerne tapen på din cykel inden da.

Næste fælles arbejdsdag 11. april

Fælles arbejdsdag 2014-04-12 12.53.12Vi glæder os alle til foråret, og allerede nu kan vi løfte sløret for hvornår vi afholder næste fælles arbejdsdag.

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 11. april – vi mødes i gården kl. 11 og forventer at være færdige med dagens arbejde ca. kl. 14. Planen for dagen er at klargøre gårdens møbler, så græs og generel oprydning i gården.

Husk at du altid finder en opdateret version af foreningens kalender på vores hjemmeside.

Hit med juletræet

Hvis du ikke allerede er kommet af med dit juletræ, så er det nu at det skal stilles ned i gården. Stil det i hjørnet ved dagsrenovationen senest søndag den 18. januar – bestyrelsen sørger for at de bliver hentet.

Efter den dato kan du aflevere dit juletræ til nærmeste genbrugsplads.

Invitation til juletræstænding

JuletræsfestSom vi også nævnte i nyhedsbrevet, vil vi traditionen tro gerne invitere alle beboere til juletræstænding søndag den 30. November  2014 kl. 15.00 – ca. 17.00 i vores gård.

Vi pynter juletræet i fællesskab med medbragt pynt og luner os lidt over et glas gløgg og kakao, og sørger for en godtepose til børnene. For at vi har godteposer til alle børnene, vil vi gerne bede om en mail senest fredag den 28. november kl. 16 med hvor mange børn du tager med til juletræstændingen, og hvor gamle de er.

Vi håber at se så mange som muligt. På gensyn!

Lukket for vandet

VandTirsdag mellem 10 og 14 bliver der kortvarigt lukket for vandet mens HD arbejder på vandledninger i området.

Når der bliver åbnet for vandet igen, skal du lade det kolde vand løbe indtil det er klart igen.

Har du spørgsmål kan de stiles til HODOR på 33953257.

Tid til varmetjek

Har du varme?Det er blevet koldere og inden vi ser os om får vi brug for varmen fra radiatorerne for alvor. Det er meget almindeligt at radiatorerne lige skal have en hjælpende hånd, inden de varmer, derfor er det vigtigt at du udlufter radiatorerne og løsner stiften i termostaten.

Udluftningsnøgler på række
Udluftningsnøgler

Skulle du savne en udluftningsnøgle, finder du én i værkstedet, på én af hylderne i reolen.

Vi har lavet et par videoer om hvordan du udlufter dine raditatorerne og hvordan du løsner stiften i termostaten.

Skulle du stadig opleve problemer med varme i radiatorerne hører vi gerne fra dig per mail inden 1. november, så vi kan have en samlet bestilling til vores VVS’er. Du må gerne beskrive hvilke radiatorer der er problemet.

I hjertet af Stefansgadekvarteret.