Porten:
Vi har en automatisk portåbner, der er aktiveret med din nøgle eller nøglebrik.
Cykler:
Bedes parkeret i cykelskuret eller under de åbne halvtag i gården.
Affald:
Almindeligt affald skal sorteres og anbringes i ejendommens affaldscontainere til henholdsvis madaffald, plast, papir, pap, metal, elektronik, batterier og farligt affald (koden til skabet er 4444). Øvrig affald der ikke kan sorteres i ovenstående kategorier anbringes i containerne til dagrenovation. Husk også at der findes sortering til glas og tekstiler på Nordbanegade/Stefansgade.
Er du i tvivl om hvordan du sorterer dit affald, så brug denne vejledning: https://affald.kk.dk/
Ekstra poser til madaffald forefindes i affaldsområdet .
Storskrald:
Alle andelshavere skal selv sørge for at bortskaffe storskrald. Stort indbo og stor elektronik kan efter aftale med bestyrelsen afhentes på ejendommen.
Gården:
Gården er relativ nyrenoveret, og hvis vi husker at passe godt på den og altid rydde op efter os, kan vi fortsat have en flot og funktionel gård.
Der er borde, bænke, stole og grill, som kan benyttes af beboerne.
Der er skruet askebægre på cykelstativerne til rygerne, så skodderne ikke havner på fliserne eller græsplænen.