Cykeloprydning forår 2021

I forbindelse med den forestående fælles arbejdsdag lørdag den 8. maj, er alle cykler/barnevogne i gården blevet mærket med rød tape omkring styr/håndtag.

Cykler og barnevogne der fortsat har rød tape på styret/håndtaget vil blive sat i kælderen på arbejdsdagen, med henblik på at blive smidt ud. Sørg derfor for at fjerne tapen fra din cykel inden arbejdsdagen.

Ved samme lejlighed en opfordring til jer der har løse hjul, tomme låse mm. sat fast på diverse cykelskur. Husk at fjerne dem inden arbejdsdagen, og vær venlig ikke at parkere din cykel i et bed. Tak, og vi ses til arbejdsdagen 8. maj.