Rotter i gården

Rotter spottet i gården
Rotter spottet i gården (arkivfoto)

Desværre har en andelshaver observeret en rotte i vores fælles gård. Rotten er anmeldt til Københavns Kommune og vi afventeren tilbagemelding fra rottefængeren.

I mellemtiden kommer her en opfordring om at huske at lukke døre til bagtrapperne og sørge for at affaldscontainerne lukker til.

Du kan selv melde at du har set rotter i gården via https://www.kk.dk/rotter

Udlejer du via AirBnB?

gone fishingI henhold til foreningens vedtægter §11 er det muligt at fremleje din lejlighed ved at du udfylder fremlejeansøgningen der
ligger på vores hjemmeside.

Ifm. med din ferie, har du derudover mulighed for at udleje din lejlighed via AirBnB i op til 6 uger årligt (svarende til et ferieår).

Husk dog at informere om perioden du udlejer din lejlighed, ved at sende mail til bestyrelsen med informationen om perioden og hvordan du kan kontaktes i tilfælde af problemer mens lejligheden er udlejet.

Sommeren er her – skru op for termostaterne

Vi vil gerne bede alle andelshavere om at skrue op for deres termostater på alle radiatorer, så de står helt åbne sommeren igennem.

Årsagen til dette er at stiften der sidder i termostaterne har det med at sætte sig fast, når termostaten er lukket i en længere periode.  At åbne helt op for termostaten bør afhjælpe problemerne, og sikre at varmen kommer rund i alle rør, så snart det er fyringssæson igen, med mindre behov for udluftning til følge.

Anmeld dine punkterede ruder

Vi står igen overfor en fælles udskiftning af de punkterede ruder som er blevet anmeldt siden vi sidst fik skiftet ruder november 2019.

Har du punkterede ruder i din lejlighed du endnu ikke har anmeldt? Så vil vi opfordre dig til at anmelde dem snarest og senest, således at de kan komme med i den fælles udskiftning.

Sidste frist for at anmelde punkterede ruder er søndag den 14. august 2022 – FORLÆNGET til 31. august 2022. Benyt venligst formularen til punkterede ruder, tak.

Tilbud om fælles vinduespudsning med rabat

Vil du være med i en fælles vinduespudseordning for lejligheder i AB Bjerringhus (med 10% rabat ved mindst 5 lejligheder)? Så læs nedenstående opslag fra Cæcilie og tag action senest søndag den 22. maj.

Vil du være med i en fælles vinduespudserordning, så skal du bare senest søndag den 22. maj:
  1. Sende en e-mail til sammen@spejlblank.dk med emnefeltet “AB Bjerringhus”
  2. Og i mailen vedhæfte billeder af hvert enkelt vindue/dør i lejligheden, der skal pudses og oplyse dit fulde navn, adresse, telefonnummer og e-mail.
Spejlblank svarer løbende tilbage på vores mails og oplyser prisen for de enkelte lejligheder (det afhænger af antal vinduer og hvor mange sider, der skal pudses).

Cykeloprydning forår 2022

Cykeloprydning
Cykeloprydning – alle cykler/barnevogne mm der fortsat har blå tape på til arbejdsdagen, sættes i kælder med henblik på at blive smidt ud

I forbindelse med den forestående fælles arbejdsdag lørdag den 7. maj, bliver alle cykler/barnevogne i gården mærket med blå tape omkring styr/håndtag.

Cykler og barnevogne der fortsat har blå tape på styret/håndtaget vil blive sat i kælderen på arbejdsdagen, med henblik på at blive smidt ud. Sørg derfor for at fjerne tapen fra din cykel inden arbejdsdagen.

Ved samme lejlighed en opfordring til jer der har løse hjul, tomme låse mm. sat fast på diverse cykelskur. Husk at fjerne dem inden arbejdsdagen, og vær venlig ikke at parkere din cykel i et bed. Tak, og vi ses til arbejdsdagen 7. maj 2022.

Fælles arbejdsdag forår 2022

Vi har brug for dig - fælles arbejdsdagSædvanen tro afholder vi igen en fælles arbejdsdag her i foråret hvor vi alle i fællesskab gør vores gård og forening klar til sommeren. I år mødes vi lørdag den 7. maj 2022 fra kl. 11 – 15 (eller før hvis rigtig mange deltager). Foreningens kalender er opdateret og hvis du benytter dig af facebook kan du tilmelde dig begivenheden her.

Agenda for dagen er:

  • Havemøbler skal op fra kælder, samles, rengøres og olieres
  • Askebægre (2 stk) ved cykelhalvtag skal tømmes
  • Oprydning blandt cykler – cykler med blåt mærke på styret skal i kælderen med henblik på udsmidning efter en periode
  • Gården skal fejes, buske skal klippes
  • Skift af pærer der mangler lys i
  • Tjek og efterspænding af hoveddøre (for- og bagtrapper), samt smøring af låse så vi sikrer de lukker korrekt
  • Oprydning på fælles værksted
  • Indkøb og plante nye planter ved hoveddørene til gadesiden
  • Nye planter til blomsterkasser i affaldsområdet
  • Og måske indkøbe og plante lidt blomster i krukkerne til gården

Listen opdateres løbende i takt med vi kommer i tanker om flere ting der skal løses – har du noget du vil have på listen?

Vi glæder os til at se dig!

I hjertet af Stefansgadekvarteret.