Ordinær generalforsamling 2021

Husk generalforsamlingÅrets generalforsamling afholdes digitalt via Lifesize torsdag den 10. juni kl. 19.

Alle andelshavere har modtaget indkaldelse elektronisk via vores administrator. Indkaldelsen er udsendt sammen med en grundig vejledning i hvordan Lifesize fungerer, og følgende bilag

I mailen finder du også en fuldmagt, i tilfælde af at du ikke kan deltage i generalforsamlingen.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være foreningen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag kan sendes på ab.bjerringhus@gmail.com eller i postkassen
i porten.

Der vil være følgende dagsorden: Læs videre Ordinær generalforsamling 2021

Tak for hjælpen til vores fælles arbejdsdag

Tak til alle fremmødte til vores fælles arbejdsdag i lørdags – vi var effektive og det var en fornøjelse at mærke fællesskabet, arbejdsiveren og ikke mindst, det var skønt at se og tale med alle.

Her er lidt billeder fra dagen:

Havemøblerne er oppe og nu klar til sommeren
Nabohygge og pizza (tak til Stefanos) efter det hårde arbejde
Affald fjernet fra fællesarealerne
Nabohygge og noget af legetøjet er klar til brug
Omrokering i affaldsområdet
Oprydning blandt cykler og klippede buske
Også vores værksted blev ordnet
Værkstedet er klar til brug igen

 

Parkering ifm levering af container

Parkering forbudtI forbindelse med vores fælles arbejdsdag lørdag den 8. maj 2021, får vi leveret en container i løbet af fredag den 7. maj mellem kl. 6:00 og 18:00.

Der skal I alt bruges 17 meter fri plads til at levere og afsætte containeren, og det betyder at noget af parkeringen på Julius Bloms Gade (tættest på vores port) er spærret fredag.Parkering forbudt

Hvis du er ejeren af en af de biler der holder der nu, vil vi bede dig flytte den inden fredag morgen kl. 6:00. Tak på forhånd og vi glæder os til at se dig til arbejdsdagen.

 

Cykeloprydning forår 2021

I forbindelse med den forestående fælles arbejdsdag lørdag den 8. maj, er alle cykler/barnevogne i gården blevet mærket med rød tape omkring styr/håndtag.

Cykler og barnevogne der fortsat har rød tape på styret/håndtaget vil blive sat i kælderen på arbejdsdagen, med henblik på at blive smidt ud. Sørg derfor for at fjerne tapen fra din cykel inden arbejdsdagen.

Ved samme lejlighed en opfordring til jer der har løse hjul, tomme låse mm. sat fast på diverse cykelskur. Husk at fjerne dem inden arbejdsdagen, og vær venlig ikke at parkere din cykel i et bed. Tak, og vi ses til arbejdsdagen 8. maj.

Fælles arbejdsdag forår 2021

Vi har brug for dig - fælles arbejdsdagTiden nærmer sig og i år er vi ude i rigtig god tid til at varsle at datoen for næste fælles arbejdsdag er sat og bliver lørdag den 8. maj 2021 fra kl. 11 – ca. kl. 15 (eller vi er færdige). Foreningens kalender er opdateret og vi vil allerede nu bede dig om at sætte stort kryds i kalenderen. Du kan også tilmelde dig til facebook eventet.

Hvis covid situationen til den tid ikke tillader at vi samles, vil vi finde en løsning til fordeling af opgaverne, så vi kan gøre forårsklar sammen med behørig afstand.

Sædvanen tro har vi en lang liste over ting der skal gennemgås på dagen, bl.a.:

  • Havemøblerne skal frem fra kælderen og klargøres til en ny sæson med afvaskning og oliering.
  • Oprydning blandt cykler – cykler med rødt mærke på styret skal i kælderen med henblik på udsmidning efter en periode.
  • Gården skal fejes, buske skal klippes.
  • Generel oprydning på fællesarealerne, herunder også på loft, trapper, trappereposer og kælder. Ting uden tydelig angivelse af ejermand smides ud (vi bestiller container).
  • Opsætning af skilte med lejlighedsnummer på alle loftrum.
  • Nedtagning af lys-kæder i gården (er ordnet af Cecilie og Nick).
  • skift af pærer der mangler lys i.
  • Tjek og efterspænding af hoveddøre (for- og bagtrapper), samt smøring af låse så vi sikrer de lukker korrekt.
  • Tømme askebægre i gården.
  • Vask af affaldsbeholdere + nye klistermærker påsættes.
  • Oprydning på fælles værksted.
  • Isætning af rude på værksted.
  • Plante nye planter ved hoveddørene til gadesiden.
  • Nye planter til blomsterkasser i affaldsområdet (ordnes af Linn og Morten)
  • Og måske plante lidt blomster i krukkerne til gården

Listen opdateres løbende i takt med vi kommer i tanker om flere ting der skal løses – har du noget du vil have på listen?

Vi glæder os til at se dig!


Opdateret – info sendt til alle på mail 15. april:

Foråret er for alvor ved at komme frem fra gemmerne og vi glæder os til vores næste fælles arbejdsdag lørdag den 8. maj fra kl. 11. Vi har en lang række opgaver der skal løses, og du finder listen ovenfor

Vi bestiller igen en stor container, så vi kan bortskaffe alle de ting der skal smides ud. I den forbindelse vil vi igen minde om at fællesarealer som trapper, trappereposer og loftarealer udenfor loftrum ikke må benyttes til henstilling af ting. På arbejdsdagen vil alle disse områder blive ryddet op, og efterladte ting på fællesarealerne bliver smidt ud. Har du behov for en midlertidig opbevaring i kælder eller på loftet, så mærk tydeligt med navn og lejlighed og hvor lang tid du forventer at have brug for opbevaring.

Vi glæder os til at se jer til vores fælles arbejdsdag – benytter du dig af facebook, finder du eventen lige her.


Opdateret – info sendt til alle på mail 6. maj:

Vores fælles arbejdsdag lørdag den 8. maj fra kl. 11 er lige på trapperne, og ifølge vejrudsigten er der endda chance for godt vejr 🙂
Parkering forbudt ifm levering af container – vi får en container leveret fredag til udsmidning af ting på arbejdsdagen. Det kræver ret meget plads, så ca 17 meter parkering er afspærret på Julius Bloms Gade tættest på vores port. Har du en bil holdende dér? Vi beder dig flytte den inden fredag kl. 6:00 Læs mere
Generel oprydning – Vi minder lige en ekstra gang om at fællesarealer som trapper, trappereposer og loftarealer udenfor loftrum ikke må benyttes til henstilling af ting. På arbejdsdagen vil alle disse områder blive ryddet op, og efterladte ting på fællesarealerne bliver smidt ud. Har du behov for en midlertidig opbevaring i kælder eller på loftet, så mærk tydeligt med navn og lejlighed og hvor lang tid du forventer at have brug for opbevaring. Læs mere.
Cykeloprydning – husk at fjerne de røde strimler fra din cykel/barnevogn, da den ellers kommer i kælderen med henblik på at blive smidt ud. Læs mere
Kan du ikke deltage på selve arbejdsdagen? – Det kan jo ske for os alle. Kig på listen af opgaver og meld tilbage til bestyrelsen på mail om der er en eller flere opgaver du gerne vil stå for.
Vi ses til vores fælles arbejdsdag lørdag

Mur-udsmykning og kommende liftarbejde

Her til formiddag var vi så uheldige at en af jern-vægudsmykningerne fra vores facade faldt ned på fortovet mod Stefansgade. Heldigvis uden tilskadekomne, så det var ganske udramatisk, om end det gave et ordentlig brag da den faldt ned.

For en god ordens skyld er dele af fortovet foran Stefansgade 31 i øjeblikket spærret af med rød/hvid tape. Den nedfaldne udsmykning ligger fortsat på fortovet, så forbipasserende kender årsagen til afspærringen.

Vi har tilkald en murer og i morgen tirsdag den 26. januar bliver de øvrige ca. 50 udsmykninger pillet ned, inden de også falder ned. Mureren skal arbejde med en lift, så bliv ikke forskrækket hvis du pludselig ser en person ud foran dit vindue mod gaden

Nyt dokument: Velkommen til A/B Bjerringhus

Som noget nyt har vi udarbejdet et dokument med praktisk information og ting der er godt at vide som ny i A/B Bjerringhus. Vi har kaldt det Velkommen til A/B Bjerringhus.

Vi har omdelt dokumentet til alle her i weekenden sammen med en lille sød nytårshilsen, men du kan naturligvis også finde dokumentet i elektronisk form sammen med vores øvrige vigtige dokumenter.

Er der noget vi har glemt at medtage? Giv os gerne besked, så vi løbende kan opdatere dokumentet. Vi håber at I bliver glade for dokumentet, og måske endda en lille smule klogere på hvad det vil sige at være en del af A/B Bjerringhus.

Opdatering på varmen januar 2021

Det er blevet koldere og det betyder at vores anlæg arbejder på at tilpasse sig udendørs temperaturerne. Generelt vil man opleve at især gulvvarmen er langsom til at indstille sig.

Desværre oplever vi også at der igen er problemer rundt omkring, især i lejlighederne øverst oppe og varmeapparater der ligger på strenge længst væk fra centralen. På fredag den 8. januar 2021 vil der således blive lukket for varmen om formiddagen ifm arbejde i varmecentralen, der forhåbentlig kan afhjælpe problemet.

Vi vil bede dig om hurtigst muligt at sende os en mail med tilbagemelding på varmesituationen efter weekenden er overstået, hvor du fortæller os om du oplever problemer eller ej. Hvis du har problemer, må du gerne specificere om det drejer sig om varmeapparater mod gadesiden eller mod gårdsiden, eller om det er gulvvarmen der driller. Du må også meget gerne sende os en besked hvis alt er OK. Husk at inkludere din adresse. Vi sender en samlet melding til VVS for videre arbejde og problemløsning.

Det er en træls situation at nogle oplever problemer med varmen, og vi håber på at det bliver løst hurtigst muligt. Du kan evt forsøge at tjekke om der er luft i din radiator.

Hit med juletræet

Vanen tro har vi bestilt afhentning af juletræer, og vi har modtaget en bekræftelse om at det vil ske fredag den 8. januar 2021.

Vil vil bede dig om at fjerne alt julepynt fra træet og sørge for at skære det i mindre stykker, hvis dit træ er over en meter. Du kan stille træet i nærheden af affaldsområdet, så det ikke blokerer for tømning af de øvrige affaldsbeholdere.

Elektrisk port

Kontakten/Afbryderen i gangen mod gården der åbner for vores elektriske port har desværre en løs forbindelse. Det resulterer i at afbryderen ofte sidder fast i “tænd” funktionen med det resultat at vores port ind til gården står åbent.

Vi bestiller naturligvis service til kontakten, men vil i mellemtiden bede alle om at sikre sig at porten lukker efter sig. Du sikrer dig at porten lukker ved at trykke “sluk” på kontakten (se tegning). Tak

I hjertet af Stefansgadekvarteret.