Kategoriarkiv: Gården

Tak for indsatsen – og plantedag 17. maj

Fælles Arbejdsdag 2013-05-04 14.38.15Mange tak for indsatsen til lørdagens arbejdsdag. Det er skønt at så mange bidrager til at vores fællesområder er rare at opholde sig i. Gården blev bla. udstyret med nye havemøbler. De to gamle bord/bænkesæt har fået nyt hjem i en fodboldklub i Hillerød.

På arbejdsdagen blev der også aftalt en plantedag tirsdag den 17. maj fra kl. 16.30. Planen er at mødes i gården og alle er velkommen. Fokus på denne dag vil være – ja, planterne 🙂

Næste fælles arbejdsdag lørdag den 30. april

Fælles arbejdsdag 2014-04-12 12.53.12Vi glæder os alle over det spirrende foråret, og med foråret er det også tid for vores fælles arbejdsdag.

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 30. april – vi mødes i gården kl. 11 og forventer at være færdige med dagens arbejde ca. kl. 15. Planen for dagen er at klargøre gårdens møbler og generel oprydning i gården og fælles-områder på vores loft/kælder og trapper.

Husk at du altid finder en opdateret version af foreningens kalender på vores hjemmeside.

Invitation til juletræstænding

JuletræsfestTraditionen tro inviterer vi igen alle beboere til juletræstænding i gården søndag den 29. november 2015 kl. 15.00 – ca. 17.00.

Vi pynter juletræet i fællesskab med medbragt pynt og luner os lidt over et glas gløgg og kakao, og sørger for en godtepose til børnene. For at vi har godteposer til alle børnene, vil vi gerne bede om en mail senest fredag den 27. november kl. 16 med hvor mange børn du tager med til juletræstændingen, og hvor gamle de er.

Vi håber at se så mange som muligt. På gensyn!

Næste fælles arbejdsdag den 18. oktober

EfterårMed efteråret på trapperne er det tid til en fælles indsats for at få gården klar til vinteren. Derfor mødes vi til en fælles arbejdsdag søndag den 18. oktober fra kl. 11, og forventer at være færdige kl. 14.

Planen for dagen er at sætte havemøblerne i kælderen, oprydning blandt cykler og generel oprydning på fællesarealerne.

Husk at du altid finder en opdateret version af foreningens kalender på vores hjemmeside.

Sensommerloppemarked

LoppemarkedBestyrelsen har modtaget en henvendelse fra en af vores nabo-andelsboligforeninger:

Kære boligforeninger i Stefansgadekvarteret

I bestyrelsen i A/B Hellebækgård har vi fået en, synes vi selv, god idé.

Vi har i flere år holdt loppemarked den sidste lørdag i august. Det gør vi igen i år. Men i år kunne vi godt tænke os, at andre foreninger i kvarteret sprang med på vognen. Vi er blevet inspireret af “store loppemarkedsdag” på Østerbro, hvor mange foreninger holder loppemarked i deres gårde samme dag. Det betyder, at man kan gå fra gård til gård, og at der kommer besøgende/kunder fra andre steder i byen.

Vi ser en mulighed for at vi, om ikke i år, så med tiden, kan skabe en tilsvarende tilbagevendende begivenhed i vores kvarter. Det kunne også bidrage til at knytte boligforeningerne tættere sammen, så vi også i andre henseender kan trække på hinandens erfaringer og ideer.

Vi opfordrer jer, der har mod på ideen til at stable et loppemarked på benene i jeres forening d. 29. august. Jo flere loppemarkeder, des mere liv bliver der i gaderne på netop denne dag. Skriv til os, hvis I er med på ideen, har spørgsmål eller andre ideer.

Vi ses forhåbentlig til sensommerloppemarked i kvarteret!

Venlig hilsen

Peter og Katrine
Bestyrelsen A/B Hellebækgård

Har du lyst til at stå for at stable et loppemarket på benene i vores gård, kan du sende os en mail – vi samler henvendelserne sammen og videregiver kontakten internt og til A/B Hellebækgård i begyndelsen af august.

Information om affald

Opdatering sakset fra http://www.kk.dk/affald

Oprens efter arbejdsnedlæggelse

Skraldemændene arbejder stadigvæk på at få renset helt op efter arbejdsnedlæggelsen. Alle planlagte tømmedatoer gælder igen.

Sidst opdateret 04-05-2015

Skraldemændene har fortsat nedlagt arbejdet, og der bliver derfor ikke indsamlet husholdningsaffald i København. Nedenstående information er sakset fra http://www.kk.dk/affald

Arbejdsnedlæggelse fortsætter (24.04.2015)

Skraldemændene har fortsat nedlagt arbejdet, og der bliver derfor ikke indsamlet husholdningsaffald i København.

Arbejdsnedlæggelsen skyldes uenighed i forhandlingerne mellem de skraldemænd, der i dag er ansat hos M. Larsen Vognmandsfirma, og deres kommende arbejdsgiver City Renovation, som den 1. maj overtager kontrakterne på Østerbro og Nørrebro fra M. Larsen. Københavns Kommune er ikke part i striden og har ikke ret til at blande sig, så længe renovatøren opfylder sine forpligtelser over for kommunen.

Evt. ekstra affald skal i plastsække og stilles ved beholderen. Husk at lukke sækkene. Skraldemændene tager alt affald med så snart de kører igen. Affaldsbeholdere som er kørt frem til tømning, skal køres tilbage på plads.

Storskrald, der er stillet frem på offentlig fortov skal enten sættes tilbage på matriklen eller afleveres på en af genbrugsstationerne på Borgervænget, Bispeengen, Kulbanevej, Vasbygade eller Vermlandsgade. Der modtages ikke dagrenovation på genbrugsstationerne.

Vi har desværre ikke nogen information om, hvornår arbejdet genoptages, men så snart det sker, vil der komme yderligere informationer og instruktioner her.

Tid til cykeloprydning

Fælles arbejdsdag cykelmærkning 2014-04-12 12.09.45I forbindelse med vores kommende fælles arbejdsdag den 11. april, er det også tid til at rydde op i vores cykler i gården. Derfor bliver alle cykler i løbet af weekenden mærket med hvide tape omkring styret.

Cykler der stadig har hvid elektrikertape på styret bliver samlet sammen lørdag den 11. april 2015 med henblik på at blive fjernet af politiet. Husk derfor at fjerne tapen på din cykel inden da.

Næste fælles arbejdsdag 11. april

Fælles arbejdsdag 2014-04-12 12.53.12Vi glæder os alle til foråret, og allerede nu kan vi løfte sløret for hvornår vi afholder næste fælles arbejdsdag.

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 11. april – vi mødes i gården kl. 11 og forventer at være færdige med dagens arbejde ca. kl. 14. Planen for dagen er at klargøre gårdens møbler, så græs og generel oprydning i gården.

Husk at du altid finder en opdateret version af foreningens kalender på vores hjemmeside.