Fra 1. marts skal du betale p-afgift på Ydre Nørrebro

Som du sikkert allerede ved, træder nye parkeringsregler i kraft i København pr. 1. marts 2017. Det betyder, at det nu kræver parkeringslicens at kunne parkere i Julius Bloms Gade og de omkringliggende gader på ydre Nørrebro.

Så hvis du er bilejer,  du kan læse mere om de nye regler og parkeringszoner her, og du kan søge om parkeringslicens her.

Center for parkering har sendt følgende informationsskrivelse til vores administrator.

Aflevering af juletræ

julHar du stadig dit juletræ stående, er det ved at være tid til at pille pynten af hvis du vil have det fjernet. Vi har bestilt afhentning af juletræer og sidste frist for at stille det i gården ved affaldscontainerne er mandag den 23. januar. Dit træ må ikke være højere end 120 cam og al pynt og fod skal være fjernet.

I samme ombæring kan vi glæde med at glascontaineren er tilbage på sin plads på hjørnet af Stefansgade og Nordbanegade, så du kan igen aflevere glas til genbrug der – og ikke i vores gård.

Øvrigt affald kan sorteres i dagrenovation og øvrig genbrug. Vi er så heldige at vi har genbrugscontainere til plast, elektronik, metal, papir, pap og batterier i gården. Vi opfordrer til dig at gøre dig bekendt med reglerne for sortering af affald. Du finder dem elektronisk her.

Installation af ny varmeveksler

Kære beboere,

Vi får installeret en ny varmeveksler på torsdag den 12-1-2016. Det gør at der bliver lukket for varmen fra omkring kl 8.00 og indtil sent på dagen. Inden vi lukker for varmen må alle gerne have fuldt åbne radiatorer, da vi vil skylle hele anlægget igennem med koldt vand for at fjerne metal- og rustpartikler.

Vi kan desværre ikke sige et præcist tidspunkt hvornår varmen kommer tilbage. Der bliver i denne omgang ikke installeret en aflufter, da vi har en udfordring med at få plads til den ved varmeinstallationen. Så alle jer på 4.sal må meget gerne lufte ud ekstra meget de første par dage efter installationen.

Derudover, så jeg har fået et par fif af vores nye VVS’er til at få mere gang i de enkelte radiatorer. Jeg har mulighed for at komme rundt og kigge på de enkelte radiatorer i lejlighederne fredag (13-1) kl 18-22 og lørdag (14-1) kl 8-14. Hvis der er et tidspunkt, som passer bedre end andet, så sig gerne til på mail. Ellers kommer jeg rundt og banker på alle lejlighederne.

Jeg tror på at dette vil løse de fleste varmeproblemer, men højst sandsynligt ikke alle. Dog ingen garanti før vi ser resultatet.

Mvh Jon, bestyrelsen

Centralvarmesystem

Som de fleste nok har opdaget, så har der de seneste dage været koldt i vores lejligheder. Derudover er der nogle lejligheder som har haft for lidt varme hele denne vinter.

I efteråret blev vi opmærksomme på at der manglede varme i systemet og vi har prøve at finde problemet i vores centralvarmesystem. Vi har undervejs også måtte udskifte vores VVS’er, da vores gamle firma kom med de forkerte svar til problemet. Vi har lavet nogle afhjælpende foranstaltninger i november/december, som gør at vi er kommet op på ca. 1/3 af den varmekapacitet anlægget er dimensioneret til.

Der er kommet metal- og rustpartikler i vores centralvarmesystem, som sætter sig i varmeveksleren. Det gør at der ikke kan komme den rigtige mængde varme ind i vores centralvarme og temperaturen bliver meget lav. Problemet er muligvis opstået fra for meget luft i vores system.

Så i december har vi bestilt en ny varmeveksler og aflufter. Vi skal have installeret denne varmeveksler snarest og forhåbentlig allerede i denne kommende uge. Der bliver meldt ud snarest hvilken dag det bliver.

Den dag, skal vi have tømt hele vores centralvarmesystem og skyllet rørene igennem med koldt vand indtil der ikke er flere metalpartikler tilbage. Så alle beboere må meget gerne åbne alle jeres radiatorer helt den dag. Udskiftningen kommer nok til at vare hele dagen, men vi prøver selvfølgelig at få varmen tilbage så hurtigt som muligt. Der vil stadig være varmt vand den dag. Men det bliver koldt i lejlighederne!

Forventningen er ikke at dette kommer til at løse alle varmeproblemerne. Der er stadig flere fejl, som et resultat af metalpartikler i ventiler og manglende vedligehold, men det skulle gerne blive markant bedre.

Dem som bor på 4.sal må meget gerne i dagene efter hjælpe med at udlufte radiatorer. Da der kommer nyt vand på anlægget, vil der nemlig være en del luft i systemet i starten.

Varme torsdag den 15.december

Kære beboere,

Vi har fået identificeret en af fejlene på vores varmeanlæg. Det gør desværre at vi er nødtil at frakoble al radiatorvarme torsdag den 15.december kl 07-17.

Der vil stadig være varmt vand.

Årsagen er at vores varmeveksler skal renses, så derfor vil det være hele dagen at anlægget skal tages ud af drift.


Opdatering den 14.12 – Grundet uforudsete omstændigheder bliver det planlagte arbejde på varmeanlægget i morgen torsdag udskudt.

Varme uge 46/47

Kære beboere,

Det har vist sig at HOFOR har stoppet varmen hver dag i denne uge pga. omlægning af fjernvarme ved den nye bygning ved Kvickly. Varmen skulle gerne være tændt om natten, men altså ikke om dagen. Det har medført manglende varme i denne uge og vil også give uregelmæssigheder i den kommende uge (47)

Gulvvarme

Det er muligt selv at lave et simpel kontrol af gulvvarmen. Grundlæggende så fungerer gulvvarmen som en radiator, dog er termostaten placeret anderledes. Den er som regel placeret i gulvhøjde udenfor badeværelset. For at holde varmen i gulvvarmen kan det nogle gange være nødvendigt at aktivere den lille stift inde i termostaten. Termostaten til gulvvarmen er i nogle tilfælde sat fast med en umbracoskrue, som skal løsnes først (se video).

Ligesom i TV-køkken, så har jeg snydt og løsnet skruen på forhånd, så den skal skrues rigtig løs.

Ligeledes kan det være nødvendigt at udlufte ligesom en radiator (se video).

Termostaten kan ligeledes sidde godt fast, hvis den aldrig har været skilt ad. Man kan med fordel også udlufte radiatorer som sidder tæt ved gulvvarmen, da de kan være forbundet.

 

Opdatering vedr altanprojekt

InformationDer er stadig intet nyt fra Københavns Kommune vedr. konstruktionstilladelser. Vi har rykket altan.dk for nyt. De nye ansøgninger skal forbi en statiker der skal lave statikererklæring.

Altan.dk forventer at sende den revidere ansøgning til Københavns Kommune omkring uge 49. Det betyder at tidsplanen rykkes med forventet opstart i april 2017 og aflevering i august 2017.

Side om altanprojekt opdateret med ovenstående 8. november 2016.

Tak for deltagelsen i vores fælles arbejdsdag

Lyskæder kommer op, så den mørke tid er lidt hyggeligere
Lyskæder kommer op, så den mørke tid er lidt hyggeligere

Tak til alle de der deltog i vores fælles arbejdsdag i søndags. Mange hænder gør at arbejdet kan udføres på kortere tid – dejligt effektivt.

I forbindelse med arbejdsdagen havde vi en tiltrængt oprydning blandt cyklerne i gården: alle cykler der stadig var mærket med rød tape blev flyttet ned til kælderen under Julius Bloms Gade 45. Savner du en cykel, kan du sende besked til bestyrelsen, så vi kan åbne for adgang til kælderen.

I hjertet af Stefansgadekvarteret.