Mange tak for indsatsen til lørdagens arbejdsdag. Det er skønt at så mange bidrager til at vores fællesområder er rare at opholde sig i. Gården blev bla. udstyret med nye havemøbler. De to gamle bord/bænkesæt har fået nyt hjem i en fodboldklub i Hillerød.
På arbejdsdagen blev der også aftalt en plantedag tirsdag den 17. maj fra kl. 16.30. Planen er at mødes i gården og alle er velkommen. Fokus på denne dag vil være – ja, planterne 🙂
I forbindelse med vores kommende fælles arbejdsdag lørdag den 30. april, vil vi sørge for opdatering af navne i vores dørtelefon-anlæg og skilte på postkasserne. Har du ændringer til den information du har stående nu, skal du derfor sende besked til foreningens mail med hvilken information du ønsker står på dørtelefon og din postkasse i opgangen.
Skriv dine evt. ændringer til bestyrelsen senest fredag den 29. april, og medtag:
Navn til dørtelefon. Vær opmærksom på at pladsen er begrænset.
Vi glæder os alle over det spirrende foråret, og med foråret er det også tid for vores fælles arbejdsdag.
Sæt kryds i kalenderen lørdag den 30. april – vi mødes i gården kl. 11 og forventer at være færdige med dagens arbejde ca. kl. 15. Planen for dagen er at klargøre gårdens møbler og generel oprydning i gården og fælles-områder på vores loft/kælder og trapper.
Husk at du altid finder en opdateret version af foreningens kalender på vores hjemmeside.
Har du stadig dit juletræ stående, er det ved at være sidste chance for at komme af med det. Bestyrelsen har bestilt afhentning af juletræer og sidste frist for at stille det i gården ved affaldscontainerne er søndag den 24. januar.
I samme ombæring kan vi glæde med at glascontaineren er tilbage på sin plads på hjørnet af Stefansgade og Nordbanegade, så du kan igen aflevere glas til genbrug der.
Øvrigt affald kan sorteres i dagrenovation og øvrig genbrug. Vi er så heldige at vi har genbrugscontainere til plast, elektronik, metal, papir og batterier i gården. Vi opfordrer til dig at gøre dig bekendt med reglerne for sortering af affald, som blev husstandsomdelt december 2015. Du finder publikationen her (pdf).
Det er lovpligtig at alle lejligheder inden udgangen af 2016 skal have installeret en måler til måling af forbrug af varmt vand.
En del lejligheder har allerede vandmåler i lejligeheden – har din? Vandmåleren vil typisk sidde dér hvor vandet kommer ind i lejligheden. Var din lejlighed tidligere flere lejligheder, kan det være du har flere vandmålere. Du må meget gerne sende en mail til bestyrelsen med dit svar hurtigst muligt, senest 12. februar. Har du mulighed for det, må du gerne vedhæfte et billede af din/e vandmåler/e, hvis du allerede har i lejligheden.
Derefter vil bestyrelsen indhente tilbud på installering af de manglende målere.
Det er blevet koldere og inden vi ser os om får vi brug for varmen fra radiatorerne for alvor. Det er meget almindeligt at radiatorerne lige skal have en hjælpende hånd, inden de varmer, derfor er det vigtigt at du udlufter radiatorerne og løsner stiften i termostaten.
Udluftningsnøgler
Skulle du savne en udluftningsnøgle, finder du én i værkstedet, på én af hylderne i reolen.
Skulle du stadig opleve problemer med varme i radiatorerne hører vi gerne fra dig per mail inden 15. november, så vi kan have en samlet bestilling til vores VVS’er. Du må gerne beskrive hvilke radiatorer der er problemer med.
Traditionen tro inviterer vi igen alle beboere til juletræstænding i gården søndag den 29. november 2015 kl. 15.00 – ca. 17.00.
Vi pynter juletræet i fællesskab med medbragt pynt og luner os lidt over et glas gløgg og kakao, og sørger for en godtepose til børnene. For at vi har godteposer til alle børnene, vil vi gerne bede om en mail senest fredag den 27. november kl. 16 med hvor mange børn du tager med til juletræstændingen, og hvor gamle de er.
Med efteråret på trapperne er det tid til en fælles indsats for at få gården klar til vinteren. Derfor mødes vi til en fælles arbejdsdag søndag den 18. oktober fra kl. 11, og forventer at være færdige kl. 14.
Planen for dagen er at sætte havemøblerne i kælderen, oprydning blandt cykler og generel oprydning på fællesarealerne.
Husk at du altid finder en opdateret version af foreningens kalender på vores hjemmeside.