Fælles arbejdsdag efterår 2020

Vi afholder normalt fælles arbejdsdage to gange årligt – forår og efterår. 2020 er på mange måder et usædvanligt år og pga covid-19 blev forårets arbejdsdag ikke afholdt.

Det kan ses på vores fællesområder, så vi glæder os til at afholde vores næste fælles arbejdsdag lørdag den 17. oktober 2020 fra kl. 12:00 – og forventer at være færdige ca. 15:00, afhængig af hvor mange og hvor hurtige vi er.

Benytter du dig af facebook, kan du tilmelde dig eventen her.

Planen for dagen er bl.a.:

  • Gården skal fejes, buske skal klippes, efterladt storskrald skal væk.
  • Oprydning blandt cykler i gården. I forbindelse med oprydning blandt cyklerne vil alle cykler i gården vil blive mærket lørdag den 26. september. De der fortsat har mærke på styret på arbejdsdagen skal i kælderen med henblik på at blive smidt ud.
  • Generel oprydning på fællesarealerne, herunder også på loft, trapper og kælder. Husk at for- og bagtrapper, samt arealerne på loft udenfor loftrum ikke er til opbevaring.
  • Oprydning og fejning i fælles værksted
  • Opsætning af lys-kæder i gården og skift af pærer der mangler lys i.
  • Havemøbler, krukker og grill mm. skal i kælder.

Vores fælles arbejdsdag giver dig også mulighed for at få en god sludder med din nabo over et glas og en bid pizza hvis vejret tillader det.

Husk at du altid finder en opdateret version af foreningens kalender på vores hjemmeside. Vi glæder os til at se mange til endnu en fælles arbejdsdag.

Opdateret 29/9-2020:

17/10 2020 Fælles arbejdsdag – bestyrelses svarer på spørgsmål

Har nogle af de fremmødte andelshavere fra A/B Bjerringhus på arbejdsdagen spørgsmål til det fremsendte materiale for generalforsamlingen, kan disse stilles til bestyrelsen inden vi begynder på selve arbejdsdagen. Eventuelle spørgsmål vil blive ført til referat og være en del af det samlede referat der sendes til alle efter generalforsamlingen.