Fælles arbejdsdag forår 2023

Sædvanen tro afholder vi igen en fælles arbejdsdag her i foråret hvor vi alle i fællesskab gør vores gård og forening klar til sommeren. I år mødes vi lørdag den 13. maj 2023 fra kl. 11 – 15 (eller før hvis rigtig mange deltager). Foreningens kalender er opdateret og hvis du benytter dig af facebook kan du tilmelde dig begivenheden her.

Agenda for dagen er:

  • Havemøbler skal op fra kælder, samles, rengøres og olieres
  • Askebægre (2 stk) ved cykelhalvtag skal tømmes
  • Oprydning blandt cykler
  • Gården skal fejes, buske skal klippes
  • Skift af pærer der mangler lys i
  • Tjek og efterspænding af hoveddøre (for- og bagtrapper), samt smøring af låse så vi sikrer de lukker korrekt
  • Oprydning på fælles værksted
  • Indkøb og plante nye planter ved hoveddørene til gadesiden
  • Evt. nye planter til blomsterkasser i affaldsområdet
  • Og måske indkøbe og plante lidt blomster i krukkerne til gården

Listen opdateres løbende i takt med vi kommer i tanker om flere ting der skal løses – har du noget du vil have på listen?

Vi glæder os til at se dig!