Kategoriarkiv: Information

Opdatering altaner – vi er i gang!

Det er med stor glæde at vi endelig har modtaget den sidste byggetilladelse fra kommunen.

Vi har allerede haft møde med vores byggesagkyndige og aftalt det videre forløb. Vi har modtaget en opdateret tidsplan.  Projektet starter i uge 27 og  der vil være endelig aflevering omkring uge 41.

Bestilling  af altandøre og produktion af altanerne er igangsat. Som noget ekstra bliver altandørene leveret med grebsbremse/børnesikring samt ventilationsspalte uden beregning.

VVS arbejderne forventer vi at igangsætte hurtigst muligt, og vi vil snarest komme rundt i alle lejligheder for at samle op på flytning af radiatorer m.m. Mere information følger når vi har den.

Juhuu vi er i gang.

Se hele altanprojektet her

GF 2017

Årets generalforsamling bliver afholdt hos vores nabo, fodboldklubben Nørrebro United.

Adresse: Husumgade 44, baghuset

Dato & Tidspunkt: Tirsdag den 18.april kl 19.00.

Herunder er de dokumenter som er relevante for generalforsamling 2017:

Opdateret 18. april kl. 22:00

Fuldmagt til GF 2017

Budget 2017 – godkendt

Forslag: Husorden – regler for altaner – vedtaget

Årsrapport 2016 – godkendt

Forslag 2: Hundetilladelse – ikke vedtaget

Vickie Mortensen og Patricia Kjerulf blev genvalgt for 2 år, Johannes Borregaard valgt for 1 år, 1. suppleant Mie Brandstrup, 2. suppleant Torben Bruun.

Referat mm lægges på hjemmesiden så snart det foreligger fra administrator.

Altannyt

Kærer andelshavere

Det er efterhånden lang tid siden vi har haft nyheder vedr. vores altanprojekt og vi føler nu trang til at opdatere jer alle vedr. projektets status.

Det er en rum tid siden vi startede på dette projekt og vi har været gennem en del udfordringer frem til i dag. Det er med stor glæde at vi kan oplyse at Altan.dk omsider har fået fremsendt det reviderede forslag til kommunen med henblik på at få den endelige konstruktionstilladelse.

Altan.dk har oplyst at ansøgningen er fremsendt d. 20. februar til kommunen og at man forventer der vil gå 6 til 8 uger inden sagen er behandlet.

Dette vil sige at vi kan forvente at modtage tilladelsen ultimo april 2017.

Vi glæder os sikker alle til at dette projekt kommer i gang så vi kan nyde de altaner som vi allerede betaler til i dag.

Vi har stor forståelse for, at der er nogle der syntes det er urimeligt at vi skal betale for noget vi ikke har modtaget endnu. Men sagen er, at vores finansiering har været hjemtaget på et tidspunkt hvor vi forventede at betalingerne til projektet skulle starte. Dette er også sket, men ikke i samme omfang som forventet. Der er allerede betalt ydelser til vores byggesagkyndige, og Altan.dk har også fået betaling i henhold til den indgåede aftale. Så der var behov for pengene.

Finansieringen er hjemtaget på et tidspunkt hvor renten var meget lav og dette kommer os alle til gode nu. Da betaling på lånet starter fra den dag lånet er udbetalt, er det nødvendigt at vi alle bidrager med den aftalte stigning i boligafgiften. Gjorde vi ikke dette ville økonomien i projektet hurtigt blive ødelagt, og de manglende penge skulle efterfølgende opkræves ved aflevering af altanerne.

At vi ikke har kunnet benytte vores altaner frem til i dag må vi prøve at se bort fra og vi må alle glæde os over at vi snart kommer til at sidde på vores altaner og nyde det gode vejr.

Som konsekvens af den store forsinkelse bliver det desværre nødvendigt med en ny gennemgang af alle lejligheder, hvor vores nye VVS mand ska forholde sig til de arbejder der er nødvendige. Vi vender snarest tilbage med en tidsplan for denne gennemgang og i kan allerede nu begynde at forberede jer på dette.

Den gennemgang der blev foretaget at Altan.dk, bliver ikke lavet om og bestyrelsen vil i forbindelse med gennemgangen af VVS, medtage de beslutninger der blev foretaget i forbindelse tilvalg, døre, vinduer m.m. så vi sikrer fælles forståelse for det der er bestilt.

Mvh Bestyrelsen

Se hele altanprojektet her

Besøg af montør i alle lejligheder

Der kommer en montør fra Ista rundt i alle lejligheder i perioden 4-6 april for at aflæse målerne på radiatorerne, samt skifte varmefordelingsmålere og varmtvandsmålere.

Varmefordelingsmålerne er dem som sidder på radiatorerne. De skal alle sammen udskiftes til en ny udgave med trådløs aflæsning. Så efter dette besøg, burde det ikke være nødvendigt for Ista som laver vores varmeregnskab at komme på besøg før målerne skal udskiftes igen om 10 år.

Så lav god plads omkring alle radiatorerne, så montøren kan komme nemt til. Det kan også være at der ryger noget maling af radiatoren ved udskiftningen.

Ligeledes skal vi som noget nyt have en seperat afregning af varmt vand. Så de nuværende varmtvandsmålere som sidder i lejligheder skal også udskiftes med en trådløs måler. Der findes i de fleste lejligheder en enkelt måler i teknikskakten, som nemt kan skiftes til den nye måler. Desværre er det nok ikke gældende for alle lejlighederne i JBG 49 og Stefansgade 31, hvor nogle lejligheder har 2 varmtvandsmålere der skal skiftes. Desuden kan der være enkelte af dem som kræver at bliver lukket for det varme vand i hele eller dele af ejendommen i en kortere periode.

Så man vil muligvis opleve i kortere tidsrum i dagene 4-6 april at der vil være lukket for det varme vand.

Der kommer mere info med præcise tidspunkter snarest.

Mvh bestyrelsen

Fra 1. marts skal du betale p-afgift på Ydre Nørrebro

Som du sikkert allerede ved, træder nye parkeringsregler i kraft i København pr. 1. marts 2017. Det betyder, at det nu kræver parkeringslicens at kunne parkere i Julius Bloms Gade og de omkringliggende gader på ydre Nørrebro.

Så hvis du er bilejer,  du kan læse mere om de nye regler og parkeringszoner her, og du kan søge om parkeringslicens her.

Center for parkering har sendt følgende informationsskrivelse til vores administrator.

Aflevering af juletræ

julHar du stadig dit juletræ stående, er det ved at være tid til at pille pynten af hvis du vil have det fjernet. Vi har bestilt afhentning af juletræer og sidste frist for at stille det i gården ved affaldscontainerne er mandag den 23. januar. Dit træ må ikke være højere end 120 cam og al pynt og fod skal være fjernet.

I samme ombæring kan vi glæde med at glascontaineren er tilbage på sin plads på hjørnet af Stefansgade og Nordbanegade, så du kan igen aflevere glas til genbrug der – og ikke i vores gård.

Øvrigt affald kan sorteres i dagrenovation og øvrig genbrug. Vi er så heldige at vi har genbrugscontainere til plast, elektronik, metal, papir, pap og batterier i gården. Vi opfordrer til dig at gøre dig bekendt med reglerne for sortering af affald. Du finder dem elektronisk her.

Varme uge 46/47

Kære beboere,

Det har vist sig at HOFOR har stoppet varmen hver dag i denne uge pga. omlægning af fjernvarme ved den nye bygning ved Kvickly. Varmen skulle gerne være tændt om natten, men altså ikke om dagen. Det har medført manglende varme i denne uge og vil også give uregelmæssigheder i den kommende uge (47)

Gulvvarme

Det er muligt selv at lave et simpel kontrol af gulvvarmen. Grundlæggende så fungerer gulvvarmen som en radiator, dog er termostaten placeret anderledes. Den er som regel placeret i gulvhøjde udenfor badeværelset. For at holde varmen i gulvvarmen kan det nogle gange være nødvendigt at aktivere den lille stift inde i termostaten. Termostaten til gulvvarmen er i nogle tilfælde sat fast med en umbracoskrue, som skal løsnes først (se video).

Ligesom i TV-køkken, så har jeg snydt og løsnet skruen på forhånd, så den skal skrues rigtig løs.

Ligeledes kan det være nødvendigt at udlufte ligesom en radiator (se video).

Termostaten kan ligeledes sidde godt fast, hvis den aldrig har været skilt ad. Man kan med fordel også udlufte radiatorer som sidder tæt ved gulvvarmen, da de kan være forbundet.

 

Opdatering vedr altanprojekt

InformationDer er stadig intet nyt fra Københavns Kommune vedr. konstruktionstilladelser. Vi har rykket altan.dk for nyt. De nye ansøgninger skal forbi en statiker der skal lave statikererklæring.

Altan.dk forventer at sende den revidere ansøgning til Københavns Kommune omkring uge 49. Det betyder at tidsplanen rykkes med forventet opstart i april 2017 og aflevering i august 2017.

Side om altanprojekt opdateret med ovenstående 8. november 2016.