Kategoriarkiv: Vedligehold

Tid til varmetjek 2021

Fyringssæson 2021 er så småt begyndt, og inden vi for alvor har brug for at skrue op for varmen overalt, er det tid til det årlige varmetjek.

Især de øverste lejligheder vil opleve at der kan være meget luft i radiatorerne, måske endda de klukker lidt. Det skyldes at vi har haft et større arbejde i gang hen over sommeren, hvor alle 28 ventiler til varmestrengene er blevet skiftet, og alle 28 strenge ved samme lejlighed er blevet skyllet igennem, for at vi kan komme af med noget af alt det snavs og slam der årligt volder lidt problemer med at få gang i varmen. Takket være at vi alle har haft åbnet for alle radiatorer da det blev sommer, er det lykkedes at få rigtig meget snavs ud af systemet.

Det er tid at udlufte dine radiatorer

Det er meget almindeligt at radiatorerne lige skal have en hjælpende hånd, inden de varmer ordentligt, derfor er det vigtigt at du løsner stiften i termostaterne og udlufter radiatorerne. Det kan sagtens tænkes du skal lufte dine radiatorer flere dage. I særdeleshed hvis du bor i de øverste etager.

Du skal bruge en udluftningsnøgle for at udlufte din radiator.

Følg vejledningerne til at løsne stiften og udlufte radiatorerne. Lad radiatoren være helt skruet op og lad den stå en halv times tid. Herefter skulle man gerne kunne mærke den samme temperatur i toppen af radiatoren, som man kan mærke på den stigestreng som føder radiatoren. Hvis temperaturen føles ens på radiator og stigestreng (lodret rør), så er der gennemgang i radiatorventilen.

Når man har gjort det, så luk helt ned for radiatoren. Efter en halv time skulle radiatoren gerne være kold i toppen. Hvis den er det, så lukker termostaten som den skal. Det er også vigtigt at nævne, at når en radiator er skruet helt op, så behøver radiatoren ikke nødvendigvis at være lige så varm i bund som i top.

Oplever du problemer med gulvvarmen, kan du gøre som beskrevet her. Når man har gulvvarme så tager det selvfølgeligt en del længere tid at konstatere om der er flow i rør. Her må man bruge et døgns tid til at undersøge det samme som ovenstående.

Har du stadig ingen varme?

Vores varmeanlæg tager udgangspunkt i udetemperaturen og det kan godt tage lidt tid at indstille sig når dagene bliver koldere. Hvis du har forsøgt at løsne stift og udlufte som beskrevet ovenfor, og stadig opleve problemer med varme i radiatorerne, hører vi gerne fra dig via mail hurtigst muligt og senest søndag den 24. oktober, så vi kan have en samlet bestilling til vores VVS’er. Du må gerne beskrive hvilke radiatorer der er problemer med.

Mangler du en udluftningsnøgle, så har vi nogle få stykker tilbage i kælderen i værkstedet (i en pose på reolen i midten). Giv os besked hvis du tager den sidste, så vi kan anskaffe os flere. I mellemtiden kan du måske låne naboens udluftningsnøgle.

Skiltning af loftrum

Skilte loftrumHar du noteret lejlighedsnummer på dit/dine loftrum? Hvis ikke, er det nu du skal sørge for at sætte en seddel på det.

Foreningen har indkøbt skilte til loftrum, men inden de kan sættes op er det vigtigt at alle loftrum er mærket. Vi beder dig om at bruge sommeren på at tjekke op på det så alle loftrum er mærket senest søndag den 8. august 2021. Tak for hjælpen.

Opdatering 17. august 2021: Vi mangler stadig at flere loftrum bliver mærket med navn og adresse – det skyldes sikkert at nogle af os stadig holder sommerferie. Derfor udskyder vi fristen til søndag den 5. september 🙂

Opdatering 21. oktober 2021: Tiden løber fra os. Derfor har vi besluttet at udskyde fristen endnu engang så vi kan mærke loftrummene ifm vores fælles arbejdsdag den 14. november 2021

Sommeren er her – skru op for varmen

Sku OP for termostaten hen over sommerenVi vil gerne bede alle andelshavere om at skrue op for deres termostater på alle radiatorer (også gulvvarmen), så de står helt åbne sommeren igennem.

Årsagen til dette er at stiften der sidder i termostaterne har det med at sætte sig fast, når termostaten er lukket i en længere periode.  At åbne helt op for termostaten bør afhjælpe problemerne, og sikre at varmen kommer rund i alle rør, så snart det er fyringssæson igen, med mindre behov for udluftning til følge.

Nyt græs og fjernelse af lille bassin

Som besluttet på vores generalforsamling, får vi fjernet det lille græs-bassin tættest på Stefansgade 31, som bliver til flisebelægning i stedet. I samme ombæring får vi lagt nyt rullegræs på det store græsområde.

Arbejdet begynder onsdag den 7. juli 2021 og forventes at tage 4 hverdage. I den forbindelse bliver havemøblerne fjernet fra græsplænen.

Vigtigt: rullegræsset skal behandles meget nænsomt i mindst et par uger efter det er lagt. Det skal vandes hver morgen og aften (med mindre det regner) og helst ikke betrædes. Derfor henstiller vi til at brug af gården sker udenfor græsområderne frem til udgangen af juli måned.

Nyt græs juli 2021Opdatering: Så er græsset blevet lagt i dag den 12. juli 2021 og vi er blevet klogere på vedligehold af det. Vi ved nu at det skal vandes morgen og aften. Samt midt på dagen hvis det er rigtig varmt. Ovenstående tekst er tilrettet.

Tak for hjælpen til vores fælles arbejdsdag

Tak til alle fremmødte til vores fælles arbejdsdag i lørdags – vi var effektive og det var en fornøjelse at mærke fællesskabet, arbejdsiveren og ikke mindst, det var skønt at se og tale med alle.

Her er lidt billeder fra dagen:

Havemøblerne er oppe og nu klar til sommeren
Nabohygge og pizza (tak til Stefanos) efter det hårde arbejde
Affald fjernet fra fællesarealerne
Nabohygge og noget af legetøjet er klar til brug
Omrokering i affaldsområdet
Oprydning blandt cykler og klippede buske
Også vores værksted blev ordnet
Værkstedet er klar til brug igen

 

Parkering ifm levering af container

Parkering forbudtI forbindelse med vores fælles arbejdsdag lørdag den 8. maj 2021, får vi leveret en container i løbet af fredag den 7. maj mellem kl. 6:00 og 18:00.

Der skal I alt bruges 17 meter fri plads til at levere og afsætte containeren, og det betyder at noget af parkeringen på Julius Bloms Gade (tættest på vores port) er spærret fredag.Parkering forbudt

Hvis du er ejeren af en af de biler der holder der nu, vil vi bede dig flytte den inden fredag morgen kl. 6:00. Tak på forhånd og vi glæder os til at se dig til arbejdsdagen.

 

Cykeloprydning forår 2021

I forbindelse med den forestående fælles arbejdsdag lørdag den 8. maj, er alle cykler/barnevogne i gården blevet mærket med rød tape omkring styr/håndtag.

Cykler og barnevogne der fortsat har rød tape på styret/håndtaget vil blive sat i kælderen på arbejdsdagen, med henblik på at blive smidt ud. Sørg derfor for at fjerne tapen fra din cykel inden arbejdsdagen.

Ved samme lejlighed en opfordring til jer der har løse hjul, tomme låse mm. sat fast på diverse cykelskur. Husk at fjerne dem inden arbejdsdagen, og vær venlig ikke at parkere din cykel i et bed. Tak, og vi ses til arbejdsdagen 8. maj.

Fælles arbejdsdag forår 2021

Vi har brug for dig - fælles arbejdsdagTiden nærmer sig og i år er vi ude i rigtig god tid til at varsle at datoen for næste fælles arbejdsdag er sat og bliver lørdag den 8. maj 2021 fra kl. 11 – ca. kl. 15 (eller vi er færdige). Foreningens kalender er opdateret og vi vil allerede nu bede dig om at sætte stort kryds i kalenderen. Du kan også tilmelde dig til facebook eventet.

Hvis covid situationen til den tid ikke tillader at vi samles, vil vi finde en løsning til fordeling af opgaverne, så vi kan gøre forårsklar sammen med behørig afstand.

Sædvanen tro har vi en lang liste over ting der skal gennemgås på dagen, bl.a.:

  • Havemøblerne skal frem fra kælderen og klargøres til en ny sæson med afvaskning og oliering.
  • Oprydning blandt cykler – cykler med rødt mærke på styret skal i kælderen med henblik på udsmidning efter en periode.
  • Gården skal fejes, buske skal klippes.
  • Generel oprydning på fællesarealerne, herunder også på loft, trapper, trappereposer og kælder. Ting uden tydelig angivelse af ejermand smides ud (vi bestiller container).
  • Opsætning af skilte med lejlighedsnummer på alle loftrum.
  • Nedtagning af lys-kæder i gården (er ordnet af Cecilie og Nick).
  • skift af pærer der mangler lys i.
  • Tjek og efterspænding af hoveddøre (for- og bagtrapper), samt smøring af låse så vi sikrer de lukker korrekt.
  • Tømme askebægre i gården.
  • Vask af affaldsbeholdere + nye klistermærker påsættes.
  • Oprydning på fælles værksted.
  • Isætning af rude på værksted.
  • Plante nye planter ved hoveddørene til gadesiden.
  • Nye planter til blomsterkasser i affaldsområdet (ordnes af Linn og Morten)
  • Og måske plante lidt blomster i krukkerne til gården

Listen opdateres løbende i takt med vi kommer i tanker om flere ting der skal løses – har du noget du vil have på listen?

Vi glæder os til at se dig!


Opdateret – info sendt til alle på mail 15. april:

Foråret er for alvor ved at komme frem fra gemmerne og vi glæder os til vores næste fælles arbejdsdag lørdag den 8. maj fra kl. 11. Vi har en lang række opgaver der skal løses, og du finder listen ovenfor

Vi bestiller igen en stor container, så vi kan bortskaffe alle de ting der skal smides ud. I den forbindelse vil vi igen minde om at fællesarealer som trapper, trappereposer og loftarealer udenfor loftrum ikke må benyttes til henstilling af ting. På arbejdsdagen vil alle disse områder blive ryddet op, og efterladte ting på fællesarealerne bliver smidt ud. Har du behov for en midlertidig opbevaring i kælder eller på loftet, så mærk tydeligt med navn og lejlighed og hvor lang tid du forventer at have brug for opbevaring.

Vi glæder os til at se jer til vores fælles arbejdsdag – benytter du dig af facebook, finder du eventen lige her.


Opdateret – info sendt til alle på mail 6. maj:

Vores fælles arbejdsdag lørdag den 8. maj fra kl. 11 er lige på trapperne, og ifølge vejrudsigten er der endda chance for godt vejr 🙂
Parkering forbudt ifm levering af container – vi får en container leveret fredag til udsmidning af ting på arbejdsdagen. Det kræver ret meget plads, så ca 17 meter parkering er afspærret på Julius Bloms Gade tættest på vores port. Har du en bil holdende dér? Vi beder dig flytte den inden fredag kl. 6:00 Læs mere
Generel oprydning – Vi minder lige en ekstra gang om at fællesarealer som trapper, trappereposer og loftarealer udenfor loftrum ikke må benyttes til henstilling af ting. På arbejdsdagen vil alle disse områder blive ryddet op, og efterladte ting på fællesarealerne bliver smidt ud. Har du behov for en midlertidig opbevaring i kælder eller på loftet, så mærk tydeligt med navn og lejlighed og hvor lang tid du forventer at have brug for opbevaring. Læs mere.
Cykeloprydning – husk at fjerne de røde strimler fra din cykel/barnevogn, da den ellers kommer i kælderen med henblik på at blive smidt ud. Læs mere
Kan du ikke deltage på selve arbejdsdagen? – Det kan jo ske for os alle. Kig på listen af opgaver og meld tilbage til bestyrelsen på mail om der er en eller flere opgaver du gerne vil stå for.
Vi ses til vores fælles arbejdsdag lørdag

Mur-udsmykning og kommende liftarbejde

Her til formiddag var vi så uheldige at en af jern-vægudsmykningerne fra vores facade faldt ned på fortovet mod Stefansgade. Heldigvis uden tilskadekomne, så det var ganske udramatisk, om end det gave et ordentlig brag da den faldt ned.

For en god ordens skyld er dele af fortovet foran Stefansgade 31 i øjeblikket spærret af med rød/hvid tape. Den nedfaldne udsmykning ligger fortsat på fortovet, så forbipasserende kender årsagen til afspærringen.

Vi har tilkald en murer og i morgen tirsdag den 26. januar bliver de øvrige ca. 50 udsmykninger pillet ned, inden de også falder ned. Mureren skal arbejde med en lift, så bliv ikke forskrækket hvis du pludselig ser en person ud foran dit vindue mod gaden