Næste fælles arbejdsdag 4. november

EfterårEfteråret er her og med det er det tid til en fælles indsats for at få gården klar til vinteren. Derfor mødes vi til en fælles arbejdsdag lørdag den 4. november 2017 fra kl. 11, og forventer at være færdige ca. kl. 15 afhængig af hvor mange og hvor hurtige vi er.

Planen for dagen er at sætte havemøblerne i kælderen, oprydning blandt cykler, generel oprydning på fællesarealerne og ophængning af lyskæder i gården, så den mørke tid er lidt hyggeligere. Alle cykler i gården vil blive mærket den 15. oktober.

Husk at du altid finder en opdateret version af foreningens kalender på vores hjemmeside. Vi glæder os til en fælles arbejdsdag.