Vi vil gerne bede alle andelshavere om at skrue op for deres termostater på alle radiatorer, så de står helt åbne sommeren igennem.
Årsagen til dette er at stiften der sidder i termostaterne har det med at sætte sig fast, når termostaten er lukket i en længere periode. At åbne helt op for termostaten bør afhjælpe problemerne, og sikre at varmen kommer rund i alle rør, så snart det er fyringssæson igen, med mindre behov for udluftning til følge.
Vi står igen overfor en fælles udskiftning af de punkterede ruder som er blevet anmeldt siden vi sidst fik skiftet ruder november 2019.
Har du punkterede ruder i din lejlighed du endnu ikke har anmeldt? Så vil vi opfordre dig til at anmelde dem snarest og senest, således at de kan komme med i den fælles udskiftning.
Sidste frist for at anmelde punkterede ruder er søndag den 14. august 2022 – FORLÆNGET til 31. august 2022. Benyt venligst formularen til punkterede ruder, tak.
Selvom julen angiveligt varer lige til påske, er det måske før du gerne vil af med dit juletræ.
Vanen tro bestiller vi fælles afhentning af juletræer, så det kan blive til kompost i stedet for at ryge til forbrænding . Hvis du ønsker at komme af med dit juletræ ved samme lejlighed, skal vi bede dig stille dit træ ned senest onsdag den 12. januar 2022. Træerne stilles udenfor affaldsområdet, så de ikke er i vejen for at vores affaldsbeholdere fortsat kan blive tømt uden problemer.
Husk, at der hverken må være pynt eller fod på juletræet, når du afleverer det. Hvis juletræsfoden er af træ, må du gerne lade den sidde på.
Fyringssæson 2021 er så småt begyndt, og inden vi for alvor har brug for at skrue op for varmen overalt, er det tid til det årlige varmetjek.
Især de øverste lejligheder vil opleve at der kan være meget luft i radiatorerne, måske endda de klukker lidt. Det skyldes at vi har haft et større arbejde i gang hen over sommeren, hvor alle 28 ventiler til varmestrengene er blevet skiftet, og alle 28 strenge ved samme lejlighed er blevet skyllet igennem, for at vi kan komme af med noget af alt det snavs og slam der årligt volder lidt problemer med at få gang i varmen. Takket være at vi alle har haft åbnet for alle radiatorer da det blev sommer, er det lykkedes at få rigtig meget snavs ud af systemet.
Det er tid at udlufte dine radiatorer
Det er meget almindeligt at radiatorerne lige skal have en hjælpende hånd, inden de varmer ordentligt, derfor er det vigtigt at du løsner stiften i termostaterne og udlufter radiatorerne. Det kan sagtens tænkes du skal lufte dine radiatorer flere dage. I særdeleshed hvis du bor i de øverste etager.
Du skal bruge en udluftningsnøgle for at udlufte din radiator.
Følg vejledningerne til at løsne stiften og udlufte radiatorerne. Lad radiatoren være helt skruet op og lad den stå en halv times tid. Herefter skulle man gerne kunne mærke den samme temperatur i toppen af radiatoren, som man kan mærke på den stigestreng som føder radiatoren. Hvis temperaturen føles ens på radiator og stigestreng (lodret rør), så er der gennemgang i radiatorventilen.
Når man har gjort det, så luk helt ned for radiatoren. Efter en halv time skulle radiatoren gerne være kold i toppen. Hvis den er det, så lukker termostaten som den skal. Det er også vigtigt at nævne, at når en radiator er skruet helt op, så behøver radiatoren ikke nødvendigvis at være lige så varm i bund som i top.
Oplever du problemer med gulvvarmen, kan du gøre som beskrevet her. Når man har gulvvarme så tager det selvfølgeligt en del længere tid at konstatere om der er flow i rør. Her må man bruge et døgns tid til at undersøge det samme som ovenstående.
Har du stadig ingen varme?
Vores varmeanlæg tager udgangspunkt i udetemperaturen og det kan godt tage lidt tid at indstille sig når dagene bliver koldere. Hvis du har forsøgt at løsne stift og udlufte som beskrevet ovenfor, og stadig opleve problemer med varme i radiatorerne, hører vi gerne fra dig via mail hurtigst muligt og senest søndag den 24. oktober, så vi kan have en samlet bestilling til vores VVS’er. Du må gerne beskrive hvilke radiatorer der er problemer med.
Mangler du en udluftningsnøgle, så har vi nogle få stykker tilbage i kælderen i værkstedet (i en pose på reolen i midten). Giv os besked hvis du tager den sidste, så vi kan anskaffe os flere. I mellemtiden kan du måske låne naboens udluftningsnøgle.
Har du noteret lejlighedsnummer på dit/dine loftrum? Hvis ikke, er det nu du skal sørge for at sætte en seddel på det.
Foreningen har indkøbt skilte til loftrum, men inden de kan sættes op er det vigtigt at alle loftrum er mærket. Vi beder dig om at bruge sommeren på at tjekke op på det så alle loftrum er mærket senest søndag den 8. august 2021. Tak for hjælpen.
Opdatering 17. august 2021: Vi mangler stadig at flere loftrum bliver mærket med navn og adresse – det skyldes sikkert at nogle af os stadig holder sommerferie. Derfor udskyder vi fristen til søndag den 5. september 🙂
Opdatering 21. oktober 2021: Tiden løber fra os. Derfor har vi besluttet at udskyde fristen endnu engang så vi kan mærke loftrummene ifm vores fælles arbejdsdag den 14. november 2021
Vi vil gerne bede alle andelshavere om at skrue op for deres termostater på alle radiatorer (også gulvvarmen), så de står helt åbne sommeren igennem.
Årsagen til dette er at stiften der sidder i termostaterne har det med at sætte sig fast, når termostaten er lukket i en længere periode. At åbne helt op for termostaten bør afhjælpe problemerne, og sikre at varmen kommer rund i alle rør, så snart det er fyringssæson igen, med mindre behov for udluftning til følge.
Årets generalforsamling afholdes digitalt via Lifesize torsdag den 10. juni kl. 19.
Alle andelshavere har modtaget indkaldelse elektronisk via vores administrator. Indkaldelsen er udsendt sammen med en grundig vejledning i hvordan Lifesize fungerer, og følgende bilag
I mailen finder du også en fuldmagt, i tilfælde af at du ikke kan deltage i generalforsamlingen.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være foreningen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag kan sendes på ab.bjerringhus@gmail.com eller i postkassen
i porten.
Som noget nyt har vi udarbejdet et dokument med praktisk information og ting der er godt at vide som ny i A/B Bjerringhus. Vi har kaldt det Velkommen til A/B Bjerringhus.
Vi har omdelt dokumentet til alle her i weekenden sammen med en lille sød nytårshilsen, men du kan naturligvis også finde dokumentet i elektronisk form sammen med vores øvrige vigtige dokumenter.
Er der noget vi har glemt at medtage? Giv os gerne besked, så vi løbende kan opdatere dokumentet. Vi håber at I bliver glade for dokumentet, og måske endda en lille smule klogere på hvad det vil sige at være en del af A/B Bjerringhus.
Det er blevet koldere og det betyder at vores anlæg arbejder på at tilpasse sig udendørs temperaturerne. Generelt vil man opleve at især gulvvarmen er langsom til at indstille sig.
Desværre oplever vi også at der igen er problemer rundt omkring, især i lejlighederne øverst oppe og varmeapparater der ligger på strenge længst væk fra centralen. På fredag den 8. januar 2021 vil der således blive lukket for varmen om formiddagen ifm arbejde i varmecentralen, der forhåbentlig kan afhjælpe problemet.
Vi vil bede dig om hurtigst muligt at sende os en mail med tilbagemelding på varmesituationen efter weekenden er overstået, hvor du fortæller os om du oplever problemer eller ej. Hvis du har problemer, må du gerne specificere om det drejer sig om varmeapparater mod gadesiden eller mod gårdsiden, eller om det er gulvvarmen der driller. Du må også meget gerne sende os en besked hvis alt er OK. Husk at inkludere din adresse. Vi sender en samlet melding til VVS for videre arbejde og problemløsning.
Det er en træls situation at nogle oplever problemer med varmen, og vi håber på at det bliver løst hurtigst muligt. Du kan evt forsøge at tjekke om der er luft i din radiator.
Vanen tro har vi bestilt afhentning af juletræer, og vi har modtaget en bekræftelse om at det vil ske fredag den 8. januar 2021.
Vil vil bede dig om at fjerne alt julepynt fra træet og sørge for at skære det i mindre stykker, hvis dit træ er over en meter. Du kan stille træet i nærheden af affaldsområdet, så det ikke blokerer for tømning af de øvrige affaldsbeholdere.